Jeg havde fået en vinduesplads i toget, hvor jeg sad, i mit stiveste puds, i en næsten tom kupe, tidligt lørdag formiddag, og gennemgik de tekster, som jeg skulle læse op for et publikum senere på dagen. Jeg nød freden, da min nydelse og sindsro, under et stop på Nyborg Station, brat blev afbrudt: En meget lavstammet, kommunefarvet og pustende, midaldrende kvinde, med et fortrædeligt blik bag brilleglassene, stoppede op ud for min plads, kiggede en gang op og ned ad mig og skubbede sig så med noget besvær ned på sædet ved siden af mig, hvorefter hun stak en hånd ned i sin lærredspose.
Jeg stirrede intenst på mit manuskript, men i virkeligheden var jeg optaget af at holde afstand til min medpassager, som nu fremdrog en dåseøl og knappede den op, hvorved den sydede, så jeg blev helt bekymret for, at det allerede stinkende fluidum ville sprøjte ud over min nystrøgne nederdel, min vest og min hvide skjorte.
Øllen blev nedsvælget i hastige, hørbare slurke og med indlagte dybe suk undervejs. Jeg mærkede mit usynlige panser flette sig sammen om mig, alt imens jeg endnu en gang undrede mig over stationspersonalets særlige forkærlighed for nærhedsprincippet, i forbindelse med pladsreservationer, selv hvor adskillige kupeer må stå gabende tomme.
Med en snilde, som kun den, der har flere års øvelse, kan opnå, lod kvinden den tomme dåse forsvinde ned i affaldsposen på krogen foran vore sæder og fiskede i samme bevægelse en ny dåse op af sin medbragte bagage. Pfisssst!!! Knappe op, dåsen op til munden. Et par nedsvælgninger. Et par dybe suk.
Under den tredie øl og halvvejs over Sjælland indledte kvinden en højrøstet samtale i sin mobiltelefon. Den handlede om dagens indkøb. Personen i den anden ende skulle åbenbart huske at købe både det ene og det andet ind, og dertil kom anvisninger på hele madopskrifter. Det lød som om, det var et stort barn, der blev givet instrukser til. Men så ændredes tonen mærkbart: "Ja, jamen så ses vi om lidt - eller i hvert fald snart!" sagde kvinden. "Iiiih, hahahaha... du er en ko! Nej! Du er ikke en ko. Du er en tyr!" Boblende fnisen. Jeg kiggede ud af øjenkrogen på det fedtede kommunehår, de uplejede negle og den sjaskede t.shirt - og tillod mig hæmningsløst at undre mig. Der stod en sur em af øldunst omkring os, og en ældre herre på et sæde på den anden side af gangen lænede sig lidt fremefter for at se, hvem der talte. Han løftede øjenbrynene let. "Jo du er!" sagde kvinden, uden at lade sig afficere af, at der nu var mindst seks aktivt lyttende tilhørere til hendes private samtale. "Du er en tyr! Vi ses. Ja, thihihihi..."
Omsider rejste hun sig og stod af toget. Øldunsten lettede, og jeg kunne atter trække vejret og så småt sænke paraderne. Kald det bare fine fornemmelser. Jeg er udmærket tilfreds med at have dem. Der er forskel på folk. Der er forskel på folk! Måske man kunne få genindført tidligere tiders tredie klasse på DSB...
10 comments:
Det er jo derfor jeg aldrig bestiller pladsbillet. Så kan man flytte sig et andet sted hen. Jeg ville hade at sidde ved siden af sådan en person og jeg kan slet ikke forstå de der mennesker som absolut ikke kan sætte sig ind i et tog uden at drikke øl.
Derudover undrer jeg mig også over, at DSB altid klumper folk sammen på den der måde. Det er fuldstændig unødvendigt. Men jeg tror det er for at holde frie pladser, hvis der kommer nogen som skal have to eller fire pladser ved siden af hinanden.
Hvis jeg endelig bestiller plads, så er det altid i stillekupé. Det lyder så fordomsfuldt, men der møder man altså nogle andre mennesker.
Jeg er alligevel glad for at du nåede frem. Det var rigtig hyggeligt at være sammen med dig. Tak for en dejlig dag.
Jens, det lyder som en rigtig god grund til at droppe pladsbilletten. Jeg vil imidlertid overveje at følge dit råd næste gang, jeg skal på en længere tur, og bestille plads i en stillekupé.
På mange steder og i mange sammenhænge kan jeg ellers godt leve med, at folk tager sig en enkelt øl eller whatever. Jeg kan som oftest også trække på smilebåndet, når nogen taler lidt for privat i telefonen. Men en stille lørdag formiddag, hvor man sidder dybt koncentreret og forsøger at samle sig til at være "på", vil man altså gerne slippe for grimme mennesker, der både lugter, slubrer og kommer med uhøvisk tale.
Lad os endelig dyrke vor ret til at være fordomsfulde.
Selvtak for i går, Jens - og i lige måde! :-)
Jeg synes at du trods alt, var heldig, sammenlignet med min sidste togtur, hvor jeg for hundrede syttende gang måtte bede nogle +45årige om at være så venlige - at være stille i stilleafdelingen! En henstillen der resulterede i verbal overfusning, efterfulgt af en menneskejagt ud af toget- hele vejen langs med stationsbroen, med dertil hørende trussler om fysisk vold, indtil sønneke og jeg fik kastet os ind i en taxi.
MEN:
Heldigvis havde sønneke og jeg haft en SÅ dejlig dag forinden takket være dig og Jens, at oplevelsen hurtigt blev forvist til i baggrunden, og ind kom i stedet snak om Jer, og litteraturen. :-)
(Men jeg tror nok ikke at stillekupe er et alternativ for dig Tina. Desværre...)
Det sidste først, Harning: På grund af risikoen for voldelige elementer som dem, sønnen og du oplevede, eller fordi jeg selv snakker for meget? ;-)
Irriterende, at I skulle udsættes for sådanne typer ovenpå en god dag. Godt at høre, at I kom velbeholdne hjem.
Det var virkelig dejligt at træffe dig, Harning. Du har en skøn udstråling, der er lige så smuk og fascinerende som din stædige og stadige fastholdelse af retten til at sige imod i dine interessante og relevante indlæg. Og jeg har en fornemmelse af, at sønnen slægter sin mor på. Både hvad udseende, udstråling og slagfærdighed angår! Og det kan I begge være stolte af.
Forresten (jævnfør kommentarer i et andet indlæg): Du kunne da godt bære waders! ;-)
Selvfølgelig på grund af risikoen for voldelige elementer uden pli, der intet nyt har at tilføje verden med deres verbale ligegyldigheder - til forskel fra dig. :-)
Og mange tak for komplimenten til mig og sønneke.:-)
Ang. Waders, så måå jeg tilstå at jeg er alt for forfængelig...
Harning, du kunne tage en sæk OG waders på, og du ville stadig ligne en million, dit forfængelige fæ! ;-)
Men nu handler det jo ikke om udseendet, er der nogen, der siger. Der er bare det ved det, at der også engang er en klog mand (jeg husker ikke længere hvem), som har sagt, at "smukke kvinder er som regel også intelligente".
Selv vil jeg så gerne udstrække det til at gælde begge køn. Smukke mennesker er som regel også intelligente.
havde jo godt nok også overvejet det med sækken. :-)
Og ham manden der, må klart have haft os i tankerne da han kom med den udtalelse. :-)
Afgjort, Harning, afgjort! ;-)
Af samme grund også stilleplads til mig, hvis jeg skal have pladsbillet... ellers står jeg hellere op ..
Jeg længes ind i mellem MEGET tilbage til de gamle DSB dage med kupéer med lukkede skydedøre og mellem 6 og 8 siddepladser... husker du dem ?? ;o)
AC, dem husker jeg udmærket. Og ligesom du savner jeg dem. Dels var der (ofte) mere ro, dels hører lukkede kupéer med til det, jeg forstår som "at køre i tog". Jeg savner selvfølgelig også den gamle toglyd: Den rytmiske sang mod skinnerne, som steg i hastighed efterhånden som maskineriet kom op i omdrejninger. Nu høres blot det, jeg andetsteds har kaldt "togets hvide støj".
Post a Comment