Sunday, August 31, 2008

Jobkanonen: KABOOOOOM!!!

I morgen sker det! Jeg starter på forløbet Jobkanonen (hvilken progressiv titel), et inspirations- og motivationskursus! for ledige med en længerevarende videregående uddannelse. Det er i hvert fald sådan, "tilbuddet" præsenteres for os, der ikke kan sige nej uden at miste retten til vore dagpenge.

Jeg har modtaget et brev fra anden aktør, Alecto, som altså står bag initiativet. I dette brev står der følgende:

"Den første dag skal du blandt andet præsentere dig selv for de andre på holdet, så det er en god ide at forberede en kort selvpræsentation."

Hallo derude, allesammen, hvornår går toget væk herfra?
- "En kort selvpræsentation", det skulle man altså nok lige kunne finde ud af uden nogen forberedelse, når man har læst på "Unitetet" i syv år.

Der står endvidere, at man skal medbringe:
"En underskreven jobplan, personligt CV, ansøgninger og andet karriere-relevant materiale - gerne på et USB-stik eller diskette."

Kursiveringen er min (bemærk iøvrigt læse-let-bindestregen i "karriere-relevant"). Det kan da gerne være, at nogen af de andre tvangsindlagte deltagere på den kommende måneds aktiveringskursus har ambitioner om at "gøre karriere" (og skam få den, der tænker ilde derom), men det gælder ikke mig, og jeg er inderligt træt af, at det - på den ene side - er den forventning, jeg mødes med hos både MA, Jobcenteret, diverse ansættelsesudvalg samt anden aktør, når jeg - på den anden side - gang på gang skal høre, at man som højtuddannet dagpengemodtager skal være parat til at påtage sig et hvilket som helst job, fordi man - netop som højtuddannet - er kvalificeret til at udføre "alle former for arbejde". Det sidste er jo desuden en absolut tåbelighed: Der er næppe nogen murermester, der vil være interesseret i at hyre mig eller nogen anden akademiker uden praktisk erfaring indenfor faget, uanset hvor mange medarbejdere han mangler.
Der er i det hele taget ikke mange virksomhedsindehavere, der ønsker at ansætte en, de betragter som "overkvalificeret".

Tro mig, for jeg har ikke kun søgt stillinger som gymnasielærer, AC-medarbejder eller studievært på en lokalstation, men også som køkkenassistent på en sushi-restaurant, kirketjener, folkeskolelærer, medarbejder på et værested for psykisk syge og servicemedarbejder på et hospital.

Men lad os nu se, om konsulenterne på Alecto alligevel overrasker. Indtil videre er jeg nemlig ikke imponeret. Jeg har fortsat ingen tilbagemelding fået på min henvendelse til dem, i sidste uge, vedrørende de løntilskudsstillinger, jeg var interesseret i. Så jeg forbeholder mig ret til lidt mere end en vis skepsis overfor dette tegneserieprojekt med den progressive titel. Selv vil jeg kalde det et knaldtilbud, der kun tjener til at skyde den lediges iver, lyst og selvstændige initiativer ned.

Rettelse:
Ovenfor har jeg skrevet, at Jobkanonen var et tilbud for ledige med en længerevarende videregående uddannelse. Der har jeg så åbenbart misforstået noget, for i dag (d. 2. september) gik det op for mig, at vores hold, udover magistre, også består af en tjener, en butiksuddannet, en tidligere biblioteksmedhjælper og en ufaglært kvinde, som i mange år var ansat hos TDC.
Så måske er der ikke noget at sige til, at Alecto i deres brev beder den ledige om at forberede en kort selvpræsentation. Eller?
Samtidig vil jeg så mene, at det fra begyndelsen er en fejltagelse at stuve mennesker med så forskellig uddannelsesbaggrund sammen og forestille sig - eller bilde dem ind - at man kan give dem et kursus, som de alle, hver især, vil kunne drage nytte af. Forklaringen er selvfølgelig den, at kurset rent faktisk ikke er noget kursus, men rent paragrafrytteri.

8 comments:

Anonymous said...

Held og lykke - det lyder som om at det bliver en meget lang dag, uanset hvor længe det varer.

Tina Charlotte Møller said...

Tak for gode ønsker, Jens.
Klokken 9-14.30 står der på programmet, og det er naturligvis ugens fem dage måneden ud.

Jeg er bange for, at jeg hurtigt vil blive kategoriseret som klassens uartige pige, oprøreren, modstanderen - hende, der kommer på tværs. Medmindre jeg taber pusten og resignerer....

Jeg vil dog løbende rapportere fra aktiveringsfronten.
- "Tina Møller, blogspot.com, Østerbro, Odense! ;-)"

Anonymous said...

Jeg har bare såå ondt af dig Tina.
Men du resignerer dæleme ikke!

Tina Charlotte Møller said...

Jeg ved ikke, om jeg selv er ked af det - i den forstand. Men jeg er træt af hele det cirkus. Meget træt. Og så bliver jeg simpelthen så vred af og til, når jeg skal indrette mig under et uintelligent system, som ikke hjælper mig til at få et job, men langt snarere afholder mig fra at bruge min tid på en måde, som ville give mig en større chance for at finde en stilling, hvor jeg kan bruge de talenter og færdigheder, jeg har.

Anonymous said...

Selvfølgelig kan du ikke få arbejde som folkeskolelærer Tina - så ødelægger du jo Haarders geniale plan om at du skal ud og betale for, at undervise de lærerstuderende....

Tina Charlotte Møller said...

Harning, point taken! ;-)

Torben said...

Hej Tina

Jeg læste med interesse din blog og det har nok ligeså meget at gøre med at du bekræfter de bange anelser jeg har omkring opstarten på mit forløb hos Alecto.

Hvordan udartede det sig for dig i sidste ende? Det er ved at være noget tid siden du skrev denne del af bloggen :)

Mvh

Torben

Tina Charlotte Møller said...

Hej Torben
Efter omtalte forløb på Jobkanonen kørte tingene deres skæve gang med de sædvanlige lovpligtige jobansøgninger, som (naturligvis) fortsat ikke gav resultat, og med de lovpligtige møder på henholdsvis A-kasse og hos anden aktør (fortsat Alecto).

Sidstnævnte foreslog, at jeg tog en uddannelse som social- og sundhedshjælper, hvilket jeg ikke var interesseret i, da jeg hverken har fysik eller psyke til at beklæde en stilling indenfor det område.

Midt i april var jeg nok en gang indkaldt til et fællesmøde for ledige i MA, hvor tiden - som vanligt - gik med kompetenceafklaring, brainstorming i grupper og konsulentens forsøg på at fremstå som den "sparringspartner", der kunne give hver af os det "nye input", vi havde brug for.
Det var en farce og alle de erfarne fremmødte var klar over det og kommenterede det.

Til sidst skulle der i åbent forum udarbejdes en plan for hver enkelt for de næste tre måneder. I den forbindelse pressede konsulenten mig, for at jeg skulle skrive under på, at jeg ville søge en jobtilskudsstilling indenfor et hvilket som helst område for at få noget mere erhverserfaring.
- Siger du til mig, at det er noget, jeg SKAL skrive under på, selvom det ikke er mit ønske? spurgte jeg.
- Ja, sagde konsulenten, det er noget du SKAL!

Her knækkede filmen: Jeg brød hulkende sammen og blev sygemeldt med såkaldt stress og sammenbrud - i første omgang i fjorten dage.

Jeg er fortsat sygemeldt og har netop påbegyndt behandling hos en psykolog.

Jeg siger ikke, at jeg ikke har andre problemer at slås med end min arbejdsløshed og den måde, hvorpå systemet tackler mennesker i min situation. Jeg har også fået min pæne andel af knubs af forskellige arter tidligere i tilværelsen, som kan være medvirkende til, at jeg ikke tåler et pres som det, jeg gang på gang har været udsat for i forbindelse med mit ledighedsforløb.

Jeg kan imidlertid konstatere, at ovenfor omtalte situation på MA - i forlængelse af de mange måneders kontrol, tåbelige foranstaltninger, iværksættelser af nytteløse aktiveringstilbud osv. - for mig har været den udløsende faktor for et sammenbrud med skrantende helbred, grådlabilitet, bekymringer, anspændthed og dårlig nattesøvn til følge.

Og hvad sker der så, når man bliver sygemeldt? Så får man vel lidt fred til at komme sig?
Nej, sådan spiller klaveret ikke. Uret tikker videre: Sygedagpengene får ligesom dagpengene en ende, og kontanthjælpen truer forude. Dertil kommer, at det vælter ind i postkassen med påmindelser om at kontakte diverse instanser - skriftligt, telefonisk og personligt - hvis ikke man vil risikere at sygedagpengene bliver stoppet. Man sendes fra Herodes til Pilatus, og både læge, A-kasse, sygedagpengeafsnit og i mit tilfælde psykologen skal have ens personlige historie fortalt gang på gang, hvilket i sig selv kan være ganske belastende.

Så det er beretningen om, hvordan det "udartede".