but quite a few of them eventually get over it!
I et andet forum, hvor debatten efterhånden er nået omkring adskillige emner, er jeg igen, igen, igen stødt på den naive blomsterbørnsudlægning af lighedstanken, som går ud på, at vi alle skal bestræbe os på at forblive på det samme niveau, hvor vi så kan sidde i rundkreds og holde hinanden i hånden og kalde det for kærlighed og samfundssind og tale om græsrodsbevægelse med himmelvendte øjne uden så meget som at tænke over, at græsrodsbevægelser rent faktisk går under netop betegnelsen græsrodsbevægelser, fordi græs gror - opad!
Jeg skal ikke indlede et længere foredrag her og nu. Jeg vil langt hellere henvise til denne sangtekst, hvis indholdsside ligger ganske tæt op ad mine holdninger.
Og forresten: kender du ikke til Voltaire, så kan du læse lidt om ham her.
2 comments:
Det er nemlig rigtigt. Græs gror sgu opad!
Mine forældre sagde for øvrigt altid - "du må ikke sammenligne dig nedad"
- Altså stræb efter at blive bedre, og lad være med at undskylde dig med at andre er dårligere end hvad du er.
Voltaire foranledigede for øvrigt en af mine første erkendelser vedr. dansk middelmådighed - da jeg for mange år siden langt om længe havde fået penge til selv at indkøbe en del klassikere, deribland Candide.
Glad gik jeg hen i boghandleren, den største i byen, og spurgte efter den. Og hvad var svaret? Jo,: "den kender jeg ikke, har den ligget på hitlisten i år?"
Hva?
Og her havde jeg gået rundt og troet, at man for at skulle arbejde i en boghandler - også skulle vide noget om bøger. FEJL.
Efter stor søgning, hos alle byens boghandlere - der alle udviste samme undren over hvem ham der Voltaire var og om hvorvidt den der bog Candide havde ligget på hitlisten - fandt jeg endelig en sød antikvarmand der skam både kendte Voltaire og som også gerne ville bestille en så frisk udgave som muligt til mig.
Hahaha... hvis Voltaires Candide har ligget på hitlisten, så er det i hvert fald et par dage siden. ;-)
Nu skal jeg bestemt ikke gøre mig til af min egen viden om Voltaire og hans værk, for det er skammeligt begrænset. Men kende til ham, det gør jeg dog. Og ja, det kunne man vel med rette forvente, at medarbejderne i en boghandel også gjorde, men ak nej... Det er for længe siden gået op for mig, at man - nu til dags - ikke behøver at vide noget som helst om litteratur for at arbejde i en boghandel. Kan man slå ind på kasseapparatet og finde nogenlunde rundt på nettet, så behøver man ikke kunne mere.
Hurra for din antikvarboghandler. Ja, der findes immervæk nogle få oplyste litteraturelskere her og der, som endnu beskæftiger sig med bøgerne. Som oftest i dybe, mørke kældre, hvor de lever af støvboller og kondensvand, for der er - som bekendt - ikke penge i den slags. :-/
Post a Comment