Monday, September 8, 2008

Besjæling?

"Som mor til tre giver nattens begivenheder grund til eftertanke"

Sagt af reporter i TV2 Nyhederne d. 8. september 2008 i forbindelse med et indslag om nattens skudepisoder på det ydre Nørrebro

15 comments:

kjeldberg said...

Åh arggh! Sætninger af den type ser og hører man igen og igen. Jeg tror min syv salighed, de er ved at blive integreret i sproget. HJÆÆLP!

Tina Charlotte Møller said...

Jeg er bange for, at du har ret, Ane-Marie. Denne sentens er blot et enkelt lille eksempel på den dårlige - ja, til tider uforståelige sprogbrug, som hersker ikke blot blandt menige danskere, men sågar altså også i medierne.
Nudansk har snart ikke meget med dansk at gøre længere. Måske man skulle tage konsekvensen og kalde nutidens dansk for volapyk i stedet for. Det er i hvert fald den retning, det går i.

Tina Charlotte Møller said...

PS: Jeg har spændt ventet på, hvornår nogen kommenterede indlægget. Jeg tror simpelthen ikke, at der er ret mange, som fanger fejlkonstruktionen her.

Det faktum siger en del i sig selv, synes jeg.

Beologen said...

Guud ja...sikke da noget forbandet ævl! Godt spottet, Tina.

jensdrejer said...

Æh, jeg ikke kan se problemet og nu har jeg stirret så længe på sætningen, at jeg indrømmer min uvidenhed i håbet om en forklaring..... Jeg burde sikkert bare holde min mund, men min nysgerrighed...

Tina Charlotte Møller said...

Jens, du skal bestemt ikke holde din mund. Det er da både klogere og mere modigt at erkende, at der er ting, man ikke har svar på - og så stille spørgsmål.

Og her har jeg så selv en indrømmelse at gøre: Jeg blev aldrig supergod til faget "Sproglig metode og analyse", så der skal nok være sprognørder derude, som bedre kan forklare sagens sammenhæng, end jeg kan. Jeg er bare en, der har fornemmelse for sproget, men ikke er godt hjemme i de sprogteoretiske/pædagogiske spidsfindigheder.

Lad mig alligvel forsøge at give et bud - og så håber jeg, at "de sproglige" kan og vil bidrage med rettelser eller mere præcise formuleringer.

Som sætningen nu er konstrueret, må man uvilkårligt forstå det sådan, at sætningsleddet "som mor til tre" skal beskrive "nattens begivenheder". Lad os prøve at bytte rundt på leddene, så "som mor til tre" kommer til at stå som en indskudt sætning, hvilket måske tydeliggør probelemet. Det vil se sådan ud: "Nattens begivenheder giver, som mor til tre, grund til eftertanke." Det er jo det rene vrøvl, medmindre sætningen optræder i f.eks. et eventyr, og forfatteren er langt nok ude i den digteriske opfindsomhed til at turde besjæle "nattens begivenheder" i en sådan grad, at nattens begivenheder kan være mor til tre.

I en korrekt version ville man have sagt: "Når man er mor til tre (underforstået og fremgående af den samlede kontekst: og bor på Nørrebro med sine børn)giver nattens begivenheder grund til eftertanke." Og så ville ordet "bekymring" forresten nok have været mere dækkende her, men det er en anden side af sagen.

Beklager: Min redegørelse er noget klodset. Jeg vil forsøge at forelægge sagen for en, der er bedre hjemme i sproglig metode og analyse, så jeg forhåbentlig kan præsentere en bedre forklaringsmodel.

harning said...

Jeg må desværre tilslutte mig Jens.
Medmindre-
det er fordi du gerne ville have haft et ”mig” ind..
Til den anden side så er det jo talesprog - og dialekter og des.lign skal jeg ikke gøre mig klog på.

Men ikke nogen egentlig fejlkonstruktion - det kan jeg ikke se.
Det eneste jeg kan se er, at det er lidt noget forvrøvlet sludder at skrive ”som mor til tre” - som om en mor til ét, to eller fem børn ikke skulle have grund til eftertanke.

Men...som mor til tre - der til tider føles som ti, er jeg måske bare træt. :-)

Ups, du har svaret. Nåh - men nu får du altså den her alligevel, så Jens ikke skal føle sig helt alene:-)

Tina Charlotte Møller said...

Harning - jeg håber, at min lidt ubehjælpsomme udredning alligevel kastede lidt lys over sagen.

jensdrejer said...

Jeg tror vist, at jeg bare skal sige tak for forsøget - men jeg giver op. Min hjerne slår knuder og truer med nedsmeltning. Sorry!

Tina Charlotte Møller said...

Hmm, Jens - noget siger mig, at det nok er meget godt, at jeg ikke skal undervise i sætningskonstruktionsteori og dermed beslægtede fag.

Vi håber fortsat, at en sprognørd en dag dukker op her på siden og giver sit besyv med.

Eller måske Ane-Marie kan forklare? Hjæææælp, hvor er du Kjeldberg???

harning said...

Tina. :-)
... efter en søvnløs nat tilbragt sammen med Politikens nudansk grammatik og "Som" som: ledsætningsindledere- relative pronominer i genitivformer, konjunktioner og formelle objekter og gud ved hvad mere - snurrer mit hoved nu fuldstændigt rundt. - Lad mig lige tilføje at teoretisk grammatik så absolut ikke er mit område, hvilket nok forklarer den der hovedpine jeg nu kan mærke trænge sig på i mit forvirrede hoved.
For uddybningens skyld.
Er vi enige om at sætningen ville have virket hvis:
Alternativ 1 (som jeg var inde på i går):
Som mor til tre giver nattens begivenheder (mig) grund til eftertanke
eller Alternativ 2:
(For en) mor til tre giver nattens begivenheder grund til eftertanke

Tina Charlotte Møller said...

Harning - ja, det er vi fuldstændig enige om. Beklager, at jeg sådan fik sat dig i arbejde.
;-)Rigtig god bedring!

Tina Charlotte Møller said...

Jeg har rettet henvendelse til Anna Vibeke Lindø, som er cand. phil. i dansk sprog og litteratur. Hun skriver til mig:

"Hvis vi flytter forfeltet ned bagved sætningen, bliver det åbenlyst, at sætningen bryder sammen (Nattens begivenheder giver grund til eftertanke som mor til tre) - så er det natten, der bliver mor til tre - skifter vi derimod 'som' ud med 'for en' er sætningen ok, så det var vel strengt taget det, der skulle have stået."

Tak for hjælpen, Anna Vibeke! :-)

Tina Charlotte Møller said...

Endnu en tilføjelse - til glæde for sprognørderne eller dem, der bare gerne vil være lidt klogere:

Anna Vibeke Lindø skriver til mig, at hun har forelagt dette sproglige problem for Professor Henrik Galberg Jacobsen, der oplyser, at Rehling (det må være Erik Rehling) har beskrevet det fænomen, at "et sammenligningsled erstatter en præpositionsforbindelse".

Endnu en gang tak til Anna - og til Henrik, naturligvis.
Nu fik vi da sat de rigtige ord på. :-)

Donald said...

Der skulle stå "For en mor til tre giver begivenhederne grund til bekymring".

Så kort skal man svare en ikke-grammatiker.

Jeg (og måske også andre) er nødt til at øve mig i at udtrykke komplicerede sammenhænge kort og tydeligt. Ikke desto mindre er ovenstående måde at forklare på ikke så præcis som Tina's.

Jeg synes, at Anna Vibeke Lindø allerede har forklaret den sproglige betydning af leddene ved at vise, hvordan vi lettere kan høre det ved at bytte rundt på leddene.

Jeg synes at Henrik's forklaring er nytteløs, det er ikke en forklaring, men en konstatering af, at sprog kan være noget rod.

Jeg mener at den af TCM vist sætning er tegn på at almindelige sprogbrugere tænker og taler i faste konstruktioner og ikke altid evner at forstå meningen med verbernes bøjninger og præpositioner.

Jeg synes at det er spændende at du (Tina) tager sådan et emne op og selv om jeg er alt for sent på den, så var det skæg at komme med en kommentar!

:-)