"Jeg tror så...at jo mere man åbner sig for at kunne være uperfekt (J.Leth) og glemsom og mærkelig og latterlig og dum...desto mere vil man kunne acceptere tilsvarende besynderligheder hos andre - også dem, man vælger at ville elske.
Man kæmper meget i ungdommen for "rigtigheden". Uden fejl. Som et skøjteløberpar, hvor alle spring og piruetter SKAL være i sync - og smilet smurt på...trods smerten fra de småskader man vil skjule for de strenge dommere."
Bent Otto Hansen i en kommentar her
4 comments:
Interessante og velformulerede betragtninger.Og at det for mange unge er absolut essentielt at høre til, er der nok ingen tvivl om. Dog ved jeg ikke rigtig med sammenhængen, for lige som det er vigtigt det er for dem at høre til - så afprøver de jo også grænser med sig selv og sin egen dumhed. Måske ikke i den udstrækning som her beskrevet - men dog.
Selv, har jeg lidt svært ved at relatere - fordi jeg aldrig på den måde som ung har stræbt efter at være som andre, følt behov for at være som dem - snarere narcissistiskt selvglad med en stor trang til at være perfekt -i sammenligning med mig selv, ikke andre. Og at dertil kunne få et godt grin af egne dumheder, ja det er bare en naturlig bonus. :-)
Overskriften,,Tja måske. måske er det noget vi lærer af erfaringerne, måske er det medfødt..
Men at blive voksen indeholder for mig en helt anden definition i retning af:
Når vi er børn kan vi ikke tage ansvar for os selv, når vi er teenagere/unge kan vi så nogenlunde tage ansvar for os selv - men ikke andre.
Voksne er vi, når vi tager ansvar for både os selv og andre.
Harning: Jeg skal lige bruge lidt tid til at få min umiddelbare genkendelses- og erkendelsesreaktion på Beologens formuleringer fragtet fra følelsesområdet og op til intellektet, før jeg responderer på din kommentar.
Lige nu befinder jeg mig - så at sige - et andet sted. Mentalt, hvis du forstår. :-)
For det første: jeg er ked af, at jeg ikke tjekkede stavningen af 'piruetterne'...det bliver rettet.
Og så ellers: tak for reaktionen, Tina og Harning.
Når jeg taler om 'rigtigheden', så er det på alle felter af livet: at man skal have det rigtige udseende, den helt rigtige uddannelse, et suverænt job, perfekte børn og en helt uforlignelig kæreste.
Jeg synes det er synd, at jagten på resultater bliver så forkrampet. Jeg savner mere tolerance og humor og livstaknemmelighed.
Men der er mange dejlige mennesker til. Bestemt.
Beo - "piruetterne" er nu i "sync". ;-)
Post a Comment