Tilbud, man ikke kan afslå

Anden aktør - Alecto - fandt i sidste uge et løntilskudsjob til mig, som virksomhedskontakten, Knud, opfordrede mig til at søge. Jeg havde fortalt Knud, at jeg f.eks. nok kunne være interesseret i et job på et bibliotek. Ikke noget fancy, men bare et job, jeg kunne bestride, så jeg kunne være i fred for systemet og påtage mig freelanceopgaver ved siden af, uden hver gang - forud - at skulle indgå aftaler desangående med min A-kasse. (En ordning, som ingen redaktør vil kunne acceptere at skulle vente på.)

I første omgang lød det derfor udmærket, da Knud gav mig jobbeskrivelsen: Der er tale om en stilling på en skole i det nordlige Odense, hvor jeg skal hjælpe til på skolebiblioteket og varetage forskellige funktioner som kontordame. Ganske vist får jeg røde knopper af formularer og skemaer, og jeg har aldrig i mit liv arbejdet med hverken regneark Exel eller Lotus 123 - funktioner, der ellers står listet i jobopslaget. Ja, jeg aner egentlig ikke, hvad betegnelserne dækker over, men Knud hævder, at den slags vil jeg hurtigt kunne lære.

Da jeg talte i telefon med Knud om dette job"tilbud", undlod jeg ikke at nævne, at jeg jo ville foretrække et job i Østjylland. Det udtrykte Knud forståelse for, men han syntes alligevel, at jeg skulle prøve at søge det her, og så skulle han gerne holde øjne og ører åbne i mellemtiden og se, om der dukkede noget op på de kanter. Han nåede så lige at indskyde, at han lige måtte have clearet med andre instanser, om det ville være i orden at gøre det.

Siden jeg, i sidste uge, talte med Knud, har jeg fået lidt mere at vide omkring ordningen med løntilskudsjob. Her kommer det: Et løntilskudsjob i offentligt regí (som f.eks. omtalte biblioteks/kontorassistentjob) kan ikke indbringe arbejdstageren mere end vedkommendes aktuelle dagpengesats. Man får altså ingen ekstra bonus ud af at arbejde i et løntilskudsjob, medmindre man selv skaffer sig et i privat regí, hvor man har muligheden for at forhandle løn med arbejdsgiveren. (I forbifarten vil jeg lige nævne, at de krav, der stilles til en privat virksomhed, der ønsker at ansætte en ledig med løntilskud, er så mangfoldige og specifikke, at det kan være meget vanskeligt for den ledige selv at finde en virksomhed, der opfylder samtlige.)
Når man er ansat med løntilskud, skal man fortsat skrive fire ansøgninger ugentligt, man kan ikke bare give sig i kast med at lave freelancearbejde uden fortsat at rådføre sig med A-kassen, og man optjener ingen timer, fordi et løntilskudsjob åbenbart ikke figurerer som et "rigtigt" arbejde. Finder man et andet (og reelt) job, imens man er beskæftiget i et løntilskudsjob, kan man åbenbart heller ikke uden videre droppe ud af løntilskudsjobbet og påtage sig det reelle arbejde. Ophøret skal "aftales nærmere" med den arbejdsgiver, som får tilskud til ens ansættelse. Tilbuddet om et løntilskudsjob er principielt et, man ikke kan sige nej til, fik jeg i dag at vide, da jeg ringede til Jobcenteret for at forhøre mig. Eller rettere sagt: Det er noget, som min A-kasse skal "vurdere".

Når jeg ringede til Jobcenteret og stillede det spørgsmål, så skyldtes det, at det passer mig slemt dårligt at blive sendt ud i et offentligt løntilskudsjob - især et i Odense. Det fortalte jeg den mandlige medarbejder, som jeg kom til at tale med på Jobcenteret.
Han ville naturligvis gerne høre, hvorfor jeg vægrede mig overfor dette "tilbud". Jeg fortalte ham, at det er min hensigt at flytte til Østjylland, hvilket jeg - af økonomiske årsager ikke kan gøre - før jeg får tilbudt et reelt job med en rigtig menneskeløn, som giver mig mulighed for at gå i banken og låne penge til bolig og flytning. Medarbejderen spurgte mig, hvad det var, jeg gerne ville arbejde indenfor, og jeg svarede, at jeg ønskede at arbejde som skribent på en kulturredaktion, med journalistisk arbejde i andet regí eller eventuelt indenfor andre kulturelle områder.
Jeg kunne tydeligt høre, hvordan manden i den anden ende trak skævt på smilebåndet og pustede luft ud, og så sagde han noget, som jeg var nødt til at bede ham gentage, fordi jeg bogstaveligt talt ikke troede, at jeg havde hørt rigtigt første gang. Men jeg havde hørt rigtigt. Han sagde: "Ja, det er jo det samme som at sige, at du ikke ønsker at påtage dig noget arbejde. Det er jo sådan noget, som vi har masser af mennesker gående i løntilskudsjobs i nede på Brandts."

Denne gang orkede jeg desværre ikke at hidse mig op. Det her er virkelig ved at køre mig ned. I stedet for at tale med store bogstaver forsøgte jeg derfor stille og roligt at forklare manden, at jeg så godt som altid havde været beskæftiget indenfor det kulturelle felt i den ene eller den anden form - selv før jeg tog min uddannelse til cand.mag. i dansk og engelsk. Og jeg remsede op: Medarbejder på et forlag, kunstmaler, boganmelder, medredaktør og medskribent på en bogudgivelse osv. Men manden på Jobcenteret sukkede blot og sagde, at hvis det var den slags arbejde, jeg søgte, så ville jeg få at vide, at jeg søgte for snævert. Jeg kunne så fortælle ham, at jeg rent faktisk har søgt meget bredt, og at det slet ikke er det, som det handler om i den aktuelle situation. I den aktuelle situation handler det om, at jeg i den grad føler mig klemt og presset af udsigten til at være fanget i x antal måneder i et løntilskudsjob, som hverken hjælper mig i forhold til det at få en rimelig indkomst, at flytte derhen, hvor jeg ønsker at bosætte mig, eller at optjene timer i forhold til dagpengesystemet. Medarbejderen foreslog mig, at jeg skyndte mig at søge noget pakkeriarbejde på et gartneri, eftersom julehandelen snart begynder indenfor den branche. Jamen fint! Der er bare lige det problem, at jeg har prøvet gartneriarbejde et par gange tidligere, og det holder min ryg og mine håndled ikke til. Men det kan jeg selvfølgelig ikke fortælle nogen, hverken på Jobcenteret eller hos MA, for der står sort på hvidt på de papirer, man underskriver, at hvis man vil have dagpenge, så skal man kunne påtage sig enhver form for arbejde.

Desillusioneret og træt ind til marven lagde jeg røret på, lagde mig på min seng og trak tæppet helt op over hovedet. Og så ringede telefonen - uden nummervisning! Som regel undlader jeg at tage min telefon, hvis jeg ikke kan se, hvem der ringer, men denne gang tog jeg den, da jeg tænkte, at det kunne være Knud, som ville tale nærmere med mig om "tilbuddet". I stedet var det skoleinspektøren på den omtalte skole. Han lød svært tilfreds over at kunne indkalde mig til "en snak over en kop kaffe", og jeg kunne hurtigt detektere på den snarlige tøven hos ham, at han blev forundret over, at jeg ikke jublede og kvidrede i røret.

Men ham om det. Dem om det. Jeg behøver ikke også at foregive en begejstring, som ikke er der. Det er sandsynligt, at jeg bliver tvunget til at tage dette job - om det så er i seks eller tolv måneder. Men jeg har svært ved at se, at jeg vinder noget som helst ved den aftale. Det er den arbejdsgiver, der får tilskud til en medarbejders løn, som vinder noget - og så det system, der gennem sådanne ordninger kan holde ledige ude af arbejdsløshedsstatistikker-ne, uden at give dem mulighed for at optjene timer til deres videre ledighedsforløb.

Jeg er nødt til at indrømme det: Energien er på nulpunktet i denne tid. Og kampgejsten ligeså. Sidste sensommers stresstilstand ånder mig i nakken, men udadtil ser jeg jo ud til at kunne klare, hvad det skal være...

I dag har jeg søgt en stilling som journalist (med særligt kendskab til æstetiske og kulturelle områder) i det østjyske. Om jeg beder til de højere magter? Ja, det kan I roligt regne med. Problemet er selvfølgelig bare det, at der ikke står titlen "journalist" på mine papirer. Men jeg har anført mine blogindlæg og mine boganmeldelser som eksempler på, hvad jeg kan. Så er det spørgsmålet, om denne mulige arbejdsgiver hænger sig i titler eller i praktiske færdigheder og ildsjæleblus. Og om vedkommende, i sidstnævnte tilfælde, indkalder mig til jobsamtale - i tide.

Jeg havde set frem til, at det såkaldte jobsøgningskursus på Alecto snart var ovre, så jeg kunne få frigjort noget tid til at koncentrere mig om at søge arbejde indenfor mit ønskeområde, hvilket - som hovedregel - ikke forgår ved at søge på opslåede fuldtidsstillinger. Men noget tyder på, at jeg nu kan skyde en hvid pind efter den plan.