Da TV2 forleden bragte udsendelsen Operation X og gennem skjulte optagelser gik tæt på den komplet uansvarlige hormonbehandlende læge Søren Hammen, havde man - ganske fornuftigt - valgt at tekste den noget uldne lydside af samme optagelser. Det blev meningen imidlertid ikke meget klarere af. Et spørgsmål fra Søren Hammen til undercover-patienten kom i underteksten til at se sådan ud: "Har du nogensinde lidt af forårssyge?"
Jeg var lige ved at sige: Hvem har ikke det?
Men alvorligt talt siger denne fejllytning og -tekstning vist en del om MFR-vaccinens succes (den forebyggende vaccine mod mæslinger, fåresyge og røde hunde, der blev indført for 25-30 år siden), eftersom begrebet fåresyge, som der retteligen var tale om, åbenbart ikke er et ord, som er almindeligt kendt blandt nutidens tekstere. Den siger også noget om de mange måder, hvorpå sproget forandrer sig - og hvorfor...
3 comments:
Ja ja og atter ja! Jeg tror at danske sproglige misforståelser stiger i antal p.g.a. dårlig udtale.
Jeg foretrækker Erik Clausen's indvandrer-efterligning, som siger "Rrrøtgrrrøt met fløte"!
Det forstår vi jo alle sammen alligevel, og udlændinge har også en chance for at høre de elementer, som ordene er sammensat af.
Og jeg mener det virkelig - no joke! Men lutter smil.
:-)
Dårlig udtale har bestemt sin andel i sprogforbistringen. Til tider er det nærmest umuligt at forstå, hvad især unge mennesker siger. Også fordi de taler ustyrligt hurtigt. Jeg har en hjemmestrikket teori om, at de unge har fået mere travlt med at få tingene sagt, fordi de påvirkes af det tiltagende tempo og de hurtige klip i både musik og film.
I omtalte tilfælde - det med "forårssygen" kunne man naturligvis også hælde til dårlig udtale/lydkvalitet som en del af forklaringen, men nu er der - mig bekendt - ikke noget, der kaldes forårssyge på dansk.(Selvom det kunne være et fint dækkende begreb for forelskelse.)
Jeg vil derfor vove at påstå, at enhver, der er vokset op med begrebet "fåresyge" vil kunne udlede af den samlede kontekst i TV-programmet, at det var det, der var tale om i lægens konsultation.
Ja man kan udlede den rigtige sammenhæng ved en smule tankevirksomhed, men derved flyttes fokus.
Endvidere er vi nogle fantasifulde mennesker, som først spørger, "Hvis han nu siger fååårssyge og mener forårs-syge, giver det så en mening? Går det op?
Og som du ved tager det længere tid at analysere sætninger med ukendte ord.
Igen en faktor, som spilder tid og flytter opmærksomhed.
---
Jeg er klar over, at også danskere, som taler tydeligt, afsnupper en del stavelser og hele ord, hvorfor brugere af talt dansk er vante til at afkode utydeligheder.
Men som du siger kan man vel støde ind i textere og sprobrugere, som alligevel tager fejl. Der er ikke nogen, som dør af at sige fåre-syge med "r" svagt skrabende mod ganen.
Post a Comment