Udenfor står skoven sort i vintermorgengryet. Hun ligger og lytter lidt til den bløde lyd af regndråbers lette slag mod den mørke rude.
Hendes søn er voksen nu og sover under neonhimmel i en fremmed by.
Manden, hun elsker, kører ad spejlvåde veje i glidende lys.
Hun ligger og lytter til regnen mod ruden, til tiden, der drypper fra husets tag og forsvinder i blanke strømme ud i den dunkle nat, ind i den gryende dag.
No comments:
Post a Comment