Nytårsmorgen

Nytårsmorgen er Viktor den første på gaden. Han er iført blå parka, grå hue og handsker, og han er bevæbnet med den kraftige kost og et fejeblad. Mira står ved vasken i køkkenet og ser, hvordan han, i sine sorte læderstøvler, de aflagte fra stationen, knirker gennem den hårdt stampede sne ned ad havegangen, ud på det smalle fortov og ud på gaden. Hunden er med. Den løber begejstret rundt og pløjer sne op med snuden blandt forhavens visne, hvidpudrede stauder.

Viktor ser sig om, kaster blikke mod de mørke vinduer i de andre huse, der til forveksling ligner deres eget – især nu om vinteren, hvor beplantningen i den ene forhave ikke adskiller sig væsentligt fra den i den næste. Han stiller kosten fra sig – op ad bilen - tager en plasticpose op af lommen, folder den ud og begynder at samle paprør og kulørt papir fra Nytårsnattens affyrede raketter, sole og bomber. Hun åbner for den varme hane og lader vandet fosse ud over sine hænder og ned i baljen med gårsdagens brugte glas og bestik.

Nu løfter Viktor hånden og hilser på nogen, hun ikke kan se, længere oppe ad vejen. Han rækker ud efter kosten, og så står han støttet til den, da Sigurd, slagteriarbejderen oppe fra nummer 10, nærmer sig med sine 2 meter og 8, med sit runde hoved, dumme øjne og mørkt skæg. Viktor smiler sit charmerende smil, skubber huen op over panden, ser ned og sparker med den ene støvlesnude til en snavset, hårdt sammenpresset klump sne, der må være faldet af fra undervognen. Sigurd griner og slår ud med begge arme, vender sig og ser rundt på de tavse rødstenshuse. Et øjeblik efter går han igen. Hunden har sat sig et stykke henne ad fortovet og forholder sig for én gangs skyld forbløffende rolig, som om den er blevet kølet ned af al den frost.

Viktor fejer for egen dør. Så fejer han ude på gaden. Rundt omkring bilen. Ovre i nummer 5 dukker Annemette frem i døren. Hun har sin sorte dynejakke på og røde strikhandsker. Hun nikker reserveret til Viktor, som nikker igen. Hun låser sig ind i algierens bil (det må være hans, for hun bruger den aldrig) og tænder motoren, så kabinen kan blive varm. Udstødningsgassen sender blå skyer ud i den frostklare luft, mens Annemette finder sneskovlen frem og begynder at rydde sne væk fra trappen og ned ad havegangens fliser. Bagefter skraber hun bilens ruder rene, og da hun er færdig, går hun indenfor i huset igen.

Mira tager et rent viskestykke i skabet og begynder at tørre glas og bestik af. Algieren kommer ud, iført sin pæne mørke frakke med de blanke knapper ned foran. Han kører en sort skindhandskeklædt hånd gennem sit grånende hår. Så får han øje på Viktor, der er begyndt at feje på det modsatte fortov, ovre hos de musikalske søstre, og han vinker og råber noget til ham tværs over den dæmpede durren af bilens motor. Viktor vinker igen, og algieren stiger ind i sin varme bil og svinger ud på vejen og kører. Han er sikkert på vej på familiebesøg, eller måske skal han en tur ind i klubben. Han har ikke noget arbejde. Dårlige nerver, siger han og smiler lidt trist. Det er noget med hans baggrund. Få minutter efter dukker Annemette frem. Hun børster sne af sædet på sin cykel, som har stået lænet op ad muren. Så trækker hun den ud på gaden og begynder cykelturen ud til hospitalet, hvor hun skal gøre rent, som hun gør det hver morgen. Det er begyndt at sne lidt igen.

Viktor samler den fyldte pose op fra gaden og lægger den i skraldespanden. Mira har sat de vaskede tallerkener på plads i skabet nu og løfter plasticbaljen for at hælde det snavsede opvaskevand ud i afløbet. Hun hører, at han åbner døren ind, tager jakken af, banker sne af huen og handskerne og stiller støvlerne fra sig. Der slår kold luft ind i køkkenet ude fra gangen. Hunden stryger ind med krystaller i pelsen og sætter våde potespor på gulvet. Hun peger tavst hunden hen i kurven, så bøjer hun sig og tørrer efter med en klud, før han kommer ind og får øje på sporene.

- Der er ikke mange, der er vågne endnu, siger Viktor højt gennem den halvt åbne dør, jeg var vist den første, der var ude for at rydde op!
Det kan hun høre, han er stolt af. Det er vigtigt, der er pænt ud mod gaden. Nu fik han da sat et eksempel.