Kirsten Schmidts tredje roman, Englefjæs, drøner derud af i et hæsblæsende tempo og strejfer undervejs så mange menneskelige problemer, at man som læser bliver helt ør i hovedet. Romanen er befolket med alle tænkelige afvigere lige fra alkoholikere over eks-prostituerede og til fodfetichister. Det kunne være interessant, men bliver det desværre aldrig, fordi der ikke på noget tidspunkt bliver gået i dybden med nogen af problemstillingerne. Behandlingen af de enkelte emner får således den samme overfladiske og lettere moraliserende/politisk korrekte karakter, som den man kender fra ugebladenes brevkassesvar. Og det er rigtig, rigtig ærgerligt, når forfatteren nu har taget hul på de problematikker.
Julian er præstesønnen, der vokser op i Stoltenborg med Jesus som sin bedste ven og med sin omfangsrige familie på sidelinjen. Allerede som lille forelsker han sig i den unge hjælpepræst Lea og hendes lange røde støvler, der bliver dannende for Julians seksualitet. Sideløbende sværmer Julian for den jævnaldrende Rachel, der finder mest fornøjelse i at lege med andres hjerter. Et slagsmål mellem Julian og klassens plageånd, Brian, får et uventet udfald, da Julian ovenpå kampen rækker hånden forsonende frem mod sin tidligere fjende - og sådan går det slag i slag. Vi følger Julian gennem teenageårenes trængsler og ind i voksenalderen, hvor han tager på motorcykeltur ned gennem Sydeuropa og med hjælp fra Jesus foranstalter et mirakel foran Paven selv. Og naturligvis vender Julian hjem til Stoltenborg igen til en næsten amerikansk happy ending.
Englefjæs er trivialliteratur i højt gear. Sproget er enkelt – til tider så enkelt, at det er vanskeligt at afgøre, om bogen henvender sig til børn eller voksne. Til trods for de mange aparte skikkelser og skæbner, der befolker romanen, bærer persongalleriet præg af en indgroet småborgerlighed, som gør det lidt vanskeligt at tro på scener som f.eks. den, hvor den purunge Julian praktiserer fodsex med Lea ved familiens kaffebord.
Kirsten Schmidt vil for meget på en gang i denne roman, og derfor bliver historien i længden ganske trættende og temmelig uvedkommende, til trods for de nok så relevante emner og lejlighedsvis pudsige indfald.
Kirsten Schmidt:
Englefjæs
Roman
386 sider
199,-
Facet 2009
No comments:
Post a Comment