Klichéer og skrækvisioner

Ungdomsforfatteren Lise Bidstrup skriver på sin hjemmeside, at en af hendes foretrukne genrer er fantasy. Det er man da heller ikke i tvivl om, når man først har læst hendes seneste roman, Flagermuseliljen. Denne gang har Lise Bidstrup (angiveligt) forsøgt sig med en voksenroman, men jeg har ærligt talt svært ved at se, hvordan dette værk adskiller sig fra en fantasy-inspireret ungdomsroman.

Flagermuseliljen er fortællingen om den godt trediveårige Helle, der pludselig må stå ansigt til ansigt med fortidens spøgelser og sine egne indre dæmoner, da døren åbnes til en tid, hun har lagt bag sig. Styk for styk samles puslespillet, indtil Helles erindring om det, der dengang skete, samles til en helhed i hendes bevidsthed. Undervejs skrider grænserne mellem drøm og realitet for den unge kvinde – og for læseren.

Idéen bag værket fejler ikke noget, men romanen er fyldt med klichéer, barnagtige skrækvisioner af blod og sataniske skikkelser med grøntlysende øjne på den ene side og hvide sandstrande, palmesus og bølgebrus på den anden, som får en til at gabe i kedsommelighed og undren over, hvordan en forfatter kan erklære et værk med så mange floskler og banaliteter for en voksenroman. Hele scenariet er så skarpt og skabelonagtigt skåret, at man krummer tæer af forlegenhed på forfatterens vegne.

Både sprog og billeder i Flagermuseliljen bryder gang på gang sammen, som når det for eksempel hedder sig, at ”lyden af nederlag lavmælt, næsten uhørligt, skar sig gennem moderens brystkasse”. Her er det godt nok vanskeligt at lade være med at grine højt ved tanken om det langørede hjerte, som må banke i moderbrystet. Og hvordan lyder egentlig et nederlag? Det melder historien intet om.
Hertil kommer hovedpersonens alt for ungdommelige sprogbrug. Personligt har jeg vanskeligt ved at tro på, at et voksent menneske af pæn familie vil stå på en finere natklub i selskab med kollegerne og til en fremmed kvinde sige ting som ”fis af med dig” og ”Gu’ er jeg da røv bange”.

Lise Bidstrups forsøg på at skrive en voksenroman holder ikke vand. Vandet siver stille og roligt ud i det hvide sand, som romanen er tung af. Bidstrup skal stramme sig betydeligt an, hvis hun vil gøre sig håb om, at hendes næste roman skal kunne fænge denne anmelder. Fantasi har forfatteren til overmål, men en flyvsk fantasi er ikke nok til at gøre en god forfatter – og slet ikke en forfatter af voksenromaner.


Lise Bidstrup:
Flagermuseliljen
206 sider
Kr. 199,-
Facet 2009