En hyldest til venskabet

Ida Maria Leth debuterer i dag med romanen Vejen til Signesminde. En stærk og bevægende fortælling om venskabet mellem to unge kvinder, om seksuelle og følelsesmæssige traumer og om en psykiatri, der famler i blinde.

Ulla er på sommerophold i et lille lokalsamfund, nær det sagnomspundne spøgelseshus, Signesminde, da Mathildes og hendes veje krydses på en skovsti. Senere støder de igen på hinanden, i København, og et nært venskab udvikler sig mellem den tilbageholdende Ulla og den udadvendte og fandenivoldske Mathilde.
Ulla kæmper med gamle traumer ovenpå en voldtægt, som hun ikke har turdet sætte ord på, før Mathilde gør det for hende. Men også Mathilde har ting med i rygsækken, som næppe tåler dagens lys. Det går kun langsomt op for Ulla, som på en og samme tid beundrer og irriteres over den flyvske Mathilde, som altid har nye kærester og nye projekter i hovedet og gang på gang ender i vanskelige situationer ude på overdrevet.
Mathilde rejser til USA, hvor hun bliver involveret i en sekt og voldsomt optaget af den åndelige verden. Da hun vender hjem, bliver hendes psykiske problemer tydelige, og efter et selvmordsforsøg havner hun på den lukkede afdeling, hvor hun underlægges flere behandlingsforsøg med ringe effekt.
Ulla er den vedholdende veninde, som, til trods for sin stædige og årelange indsats, føler, at hun gang på gang svigter Mathilde, og som selv er tæt på at bukke under, før hun finder vejen tilbage til Signesminde og svarene på de mange spørgsmål, Mathilde har givet anledning til. For hvad var Mathilde egentlig på vej væk fra derude i skoven? Og hvor kom de mange penge bag skabsbeklædningen i hendes lejlighed fra?

Vejen til Signesminde er fortalt lige ud ad landevejen i et letflydende sprog, og bogen er fyldt med fine skildringer af kærligheden mellem de to kvinder og af smertefulde erfaringer med de mænd, de forsøgsvis indleder forhold til. Værket er mere end noget andet en hyldest til kvinders venskab, men underliggende finder man en kritik af et overfladisk og eksperimenterende behandlersystem og af den grænseoverskridende, ansvarsløse og ofte traumatiserende seksualitet, som vist godt kan siges at være ganske udbredt i vor tid.

Kunstneren Tamara Laras omslag til bogen bør ikke forbigås. Som vanligt har hun forstået at fange bogens sjæl, og hun har her gengivet dens billede i en vidunderlig, glødende collage, hvor Mathildes viltre krøller flyder i et med sandslotte, røde sko og vilde valmuer.

Det er svært at lægge Vejen til Signesminde fra sig, når man først har påbegyndt læsningen, og efterfølgende sidder man tilbage med en stilhed og eftertænksomhed indeni og føler sig ramt på sjælen. Ida Maria Leths debutroman er et elementært underholdende og psykologisk dramatisk værk, hvor lys og mørke går hånd i hånd.


Ida Maria Leth:
Vejen til Signesminde
Roman
272 sider
199,-
Facet 2009