For adskillige uger og en evigheden siden, da sneen først faldt, var den en dans af dunede engle. Som bløde bolstre svøbte de sig om landet, dæmpede alle lyde og mindede mest om en uskyld, vi ellers kun har læst om i de meget gamle bøger.
Nu hænger himlen flad og frysende over et sort-hvidt landskab tegnet med kulstift på hvidt papir. Vi har trådt englene under fode. Grunden er hård og skorpet af is. Frost binder englevinger til jorden.
No comments:
Post a Comment