Jammerligt lægmandsagtig

Mads Eslund skælder ud over min anmeldelse af Bosmans' seneste digtsamling, et værk, han selv har været med til at udgive på Anblik. "Jammerligt lægmandsagtig" kalder han den. Blandt andet. Læs hele Eslunds kritik og den diskussion, der følger af den her.

Jeg har omsider besluttet mig for at besvare Eslunds indlæg og en række af kommentarerne. Mine bemærkninger følger her nedenfor. I mit svar refererer jeg til tidligere kommentarer fra Eslund under indlæg, som kan læses her og
her.


Mit svar:

@Mads Eslund: Det undrer mig, at du ikke indledningsvis selv har gjort mig opmærksom på dit blogindlæg om min læsning af Bosmans, men at jeg skal gøres opmærksom på det af andre....

Jeg har ikke noget problem med, at du kritiserer min anmeldelse og min holdning til Bosmans’ Vi er amøber. Men jeg finder det problematisk, at du så kategorisk udtaler dig om min professionalisme eller det, du øjensynlig opfatter som mangel på samme. Jeg finder det endnu mere problematisk, at det ikke er første gang, du falder over anmeldere, der skriver kritiske anmeldelser af værker, hvis udgivelse du har andel i eller af andre grunde føler dig kaldet til at agitere på vegne af. Her tænker jeg både på din kritik af Stefan Kjerkegaards Moestrup-anmeldelse og af Martins tidligere anmeldelse af Bosmans.

Man kan bryde sig om min måde at skrive anmeldelser på, eller man kan lade være. Men når nogen, der ikke kender mig, min faglige baggrund og mine moralske og professionelle standarder, offentligt postulerer, at jeg ikke tager min opgave seriøst, eller at jeg i det hele taget skulle være inkompetent som anmelder, så bliver jeg vred.

Som anmelder har jeg grundlæggende det udgangspunkt, at mine anmeldelser skal kunne læses og forstås af et bredt publikum og ikke kun af en lille finlitterær klike, der øjensynlig har andre standarder for, hvordan anmeldelser skal skrues sammen, og hvem de skal henvende sig til. Det handler ikke, som nogen måske vil mene, om at snobbe nedad. Det handler om respekt også for de læsere (af både bøger og anmeldelser), som ikke har en universitetsgrad eller en uddannelse fra Forfatterskolen med i bagagen, og så handler det naturligvis også om, hvilken linje den redaktion, man nu en gang er tilknyttet, har lagt. Det er min holdning, at en anmelder har den funktion at fungere som pejlemærke for læserne således at forstå, at læserne kan tage bestik af et givent værk på baggrund af en anmeldelse skrevet af den anmelder, hvis smag de oftest selv deler. Af samme grund indeholder mine anmeldelser som regel en stillingtagen på baggrund af min personlige smag, og fornemmer jeg, at min læsning kan være præget af mine eventuelle fordomme, politiske eller andre holdninger, gør jeg gerne opmærksom på det – som jeg f.eks. har gjort det i den omtalte anmeldelse af Bosmans. Det ser jeg selv en vis ærlighed i.

@Vibeke Nielsen: Lad mig med det samme gøre opmærksom på, at jeg har truffet forfatteren Ane-Marie Kjeldberg én gang ansigt til ansigt, og at det vel at mærke var EFTER, jeg anmeldte hende bøger. Jeg har nu vanskeligt ved at se, at mine kommentarer på hendes eller nogen anden forfatters blog i sig selv skulle kunne kompromittere min professionelle tilgang til den pågældendes værker: Danmark er et så lille land, at anmeldere og forfattere oftest personligt kender eller er bekendt med hinanden i et eller andet omfang. Eksempelvis er det vist snart almen viden for litterært interesserede, at Bukdahl færdes meget blandt (de yngre) forfattere i København og, så vidt jeg forstår, har et ganske kammeratligt forhold til flere af de kunstnere, hvis værker han anmelder. Og der findes adskillige mindre omtalte eksempler på samme.

Det kan endvidere tilføjes, at jeg, ironisk nok, tidligere er blevet skældt ud for mine (negative) anmeldelser (om end på egen blog) af værker skrevet af forfattere, som jeg havde haft udvekslinger med via deres blogs eller som følge af deres personlige henvendelser til mig med anmodning om anmeldelser af deres værker.

Når det gælder anmelderi handler professionalisme og høj moral (samt mod) jo også om at kunne distancere sig fra personlige relationer og forholde sig til værket. At anmelde en bekendts bog positivt, hvis man i virkeligheden mener, at værket er af ringe kvalitet, er vel i øvrigt heller ingen vennetjeneste, når det kommer til stykket. Forfatteren udvikler sig jo ikke på baggrund af roserne, men nok i langt højere grad på baggrund af risene. Og dem må enhver forfatter så til gengæld også være parat til at modtage uden overdrevent klynkeri - dog med den lille tanke in mente, at anmeldere nu en gang også har forskellige litterære præferencer.

@Rasmus Graff: Det er da nok muligt, at Martin tager fejl, når han giver udtryk for en positiv forventning om, at Mads Eslund og du ville belægge jeres ord, såfremt I sad overfor mig. I så fald ville jeg nok vælge at forlade selskabet, da jeg er af den opfattelse, at det må være muligt for intelligente og velformulerede mennesker at give kritik uden at forfalde til platheder, postulater og overdrevne eder, som vel i sidste ende kun tjener til at nedgøre modparten på et mere personligt plan og meget let kan ende med at svække ens egen sag.

Min sidste bemærkning skal gælde kritikken af Sentura: Det er min erfaring, at redaktionen er meget opmærksom (og efter min mening måske til tider uforholdsmæssigt opmærksom) på ikke at lade anmelderne skrive om værker af forfattere, som de enten er beslægtet med eller på anden måde har et nært personligt forhold til. Korpset af anmeldere på Sentura er meget bredt, hvilket man afhængig af forskellige præferencer kan se som en styrke eller en svaghed. Sentura har mig bekendt ikke slået sig op som et snævert litterært forum med en særlig hensigtserklæring udover den at være netop bredt formidlende forum for anmeldelser og omtaler af nordisk litteratur. Dermed mener jeg, at Sentura løser sin opgave tilfredsstillende. Ønsker man kritiske læsninger, der går mere i dybden og måske er af mere akademisk karakter, eller vil man koncentrere sig om særlige genrer etc. er der andre og smallere litterære tidsskrifter, man kan gå til.