Monday, February 26, 2007

Dagene, Danmark og David

"Det er en af de dage
hvor jeg hader Danmark
og danskerne.

En af de sure forkølede dage
hvor Danmark mest af alt
minder om et etbenet
syvenderangs Johnny Reimar party.

Det er en af de dage
hvor jeg har den allerstørste lyst
til at putte
dette
lille forsovsede
pølsekulturland
i en snusket papæske
som jeg med et multinationalt
tandpastasmil ville overbringe postvæsnet,
og derefter gå
i den sikre forventning
at Danmark vil gå tabt
i postterminalen...
Bye Bye Denmark !!"

Hvad blev der egentlig af David Henrik Fried? For det var ham, der skrev ovenstående digt, som stammer fra samlingen Alright Shirley, som udkom i 1981 - samme år som hans første samling, Hot Spot.
I 1981 kom jeg på Lyrikcafeen, som holdt til i Huset i Hasserisgade i Aalborg. Jeg var 17, mit hår var langt, og jeg gik klædt i lyserøde gevandter og skrev kærlighedsdigte fulde af svulmende patos. David - som også kom på Lyrikcafeen - må have været omkring de 18, hans hår var sort og strit, hans vipper var sorte, hans tøj var sort og hans digte var sorte. Vi talte aldrig med hinanden. Men jeg lagde mærke til ham. Alle lagde mærke til ham. Også i bybilledet sås han ofte skridte gaden af i sine sorte militærstøvler, med den lange sorte frakke flagrende efter sig og med sikkerhedsnåle stukket gennem øreflipperne. Dengang var dét noget særligt. Punkkulturen var endnu ikke slået rigtig igennem i Aalborg, så David stak ud i forhold til de øvrige aalborgensere, som lidt frygtsomt passerede denne vrede unge mand. Sikkerhedsnåle i øreflipperne - hvad blev det næste?

Det næste blev, at den vrede unge mand rejste sig op under et møde på Lyrikcafeen, hvor en stor del af klientellet dengang bestod af pæne modne damer, som gjorde sig lidt ud i lyrik til skrivebordsskuffen, og fremsagde et digt, der sluttede med linjerne:

"Det mest utrolige
ved kvinder er,
at de er så bløde
som de
er."

Det gisp, der gik gennem forsamlingen vil undre i dag. Og jeg ved ærligt talt ikke, om det skyldtes, at de modne damer ikke tidligere havde tænkt på den unge digter som et seksuelt væsen, eller om chokket skyldtes, at David brugte benævnelsen 'kvinder' frem for 'piger'. (Nu be'r jeg Dem, fru Heilbunth!) Men jeg ved, at damerne sidenhen så på David med et slet skjult smil dirrende på læberne.
Tiderne var åbenbart langt mere uskyldige for 26 år siden. - Tænk, er det virkelig så længe siden?
Og hvad blev der egentlig af David Henrik Fried? Jo, hvis ikke der er tale om en gemen navnelighed, så er han faktisk manden bag denne blog.
Verden er blevet mindre. Og det stykke vej, som er tilbagelagt mellem dengang og nu, synes at have været en ganske kort strækning. Selv vejret har ikke ændret sig drastisk. Der er fortsat sure forkølede dage, hvor man kunne ønske, at Danmark gik tabt i postterminalen.

4 comments:

beologen said...

Meget tankevækkende.
David er gået fra billedsprog til billedkunst, tyder det på...men han kan stadig skrive nogle linjer, der sætter gang i billedmaskinen:

"Hvis man tager en rækker billeder af tigre, klipper dem i så små firkanter at man ikke længere fra den enkelte firkant kan udlede meningen tiger, og derefter sammensætter alle disse løse stumper af tiger i tilfældig orden, var det antagelsen at tigeren kunne genopstå som en formløs essens, som selve den mangetydige og komplexe kvalitet, kaldet tiger, måske en blandet fornemmelse af sitrende knurhår, af grønne skygger og lunkent mudder. Det var antagelsen at der ville opstå noget på grænsen til bevidstheden, som en drøm man netop ved at man ikke kan huske. I dette tilfælde ville det så være drømmen om en tiger."

Det havde jeg sågu ikke fundet på: at klippe en tiger i småstykker og sætte den sammen igen på en ny måde.

Spændende fyr.

Tina Charlotte Møller said...

YES! Tak fordi du henledte min opmærksomhed på netop den tekst, Beo! Ser du, det er sådan jeg tænker mig efterlivet, men jeg har brugt mange ord på at forklare det i diverse fora - og her er så netop et billede, som illustrerer det.
Nå, det kræver måske stadig en længere forklaring, og naturligvis er det jo en ren hypotese. Du får de supplerende bemærkninger ved en anden lejlighed. Måske.

Ja, jeg tror også at David er en spændende fyr - eller har udviklet sig til at være det. I 1981 var han bare interessant.:-)

Kirsten said...

Et spændende grænsested mellem tiger og ikke tiger....hmmm...elsker de der mellemrum....

..og girafferne, dem googler vi bare, så kommer fortiden væltende....

Herlig beskrivelse af lyrikklubben!

Tina Charlotte Møller said...

Tigerdyr

Hun er gået bagom dansen
for at finde pulsens rytme
hun er gået under jorden
for at grave løgne op

Skyggen kender hun som lyset
bag hvert blik der møder hendes
stribet sniger hun sig gennem asfaltjunglen

Tigerdyr