Tuesday, February 13, 2007

Lyrikkurser - et forslag

"Læserne gider ikke lyrik" har Peter Hagmund, kulturredaktør på Fyens Stiftstidende sagt her. Hagmunds udtalelse er en kommentar til Martin Glaz Serups kritik af Fyens Stiftstidendes sparsomme dækning af ny lyrik, som man kan orientere sig om her.

Jeg vil bestemt ikke afvise, at Hagmund kan have ret i sin påstand. Lyrik er tilsyneladende noget, som rigtig mange gerne vil skrive (se blot de mange poetiske forsøg f.eks. på digte.dk), men som de færreste har lyst til at læse.

Hvordan kan det nu hænge sammen? Min hjemmebryggede teori går ud på, at læserne simpelthen ikke længere har tradition for at læse (eller skrive?) digte. Man er med andre ord ikke klædt på til det. Før i tiden, da mine forældre var børn, terpede man salmevers i skolen. På den måde fik man smag for rytmen og det musikalske i et digt. På den tid var de fleste digte da også mere musikalske i deres opbygning. Og selvom jeg ikke sidder her med statistikker, ifølge hvilke jeg kan påvise hverken det ene eller det andet, så er det mit personlige indtryk, at tidligere generationer læste flere digte, end man gør i dag.

Digtekunsten forandrer sig imidlertid med hver generation, og gennem det sidste halve århundrede er det endda gået rigtig stærkt. Nye formeksperimenter kommer hele tiden til. Lyrikkens problem (eller måske snarere digternes) er så, at børn ikke længere terper salmevers i skolen, eller for nu at opdatere tingene lidt: Problemet er kort og godt, at børn og unge ikke længere undervises i at læse lyrik. Og i dag er det i højere grad end nogensinde før nødvendigt at lære noget om genren og om kunsten at læse den, fordi lyrikken i vid udstrækning er blevet intellektualiseret, og derfor i stigende grad henvender sig til de særligt indviede.

Tove Ditlevsen og Benny Andersen er stadig til at forstå for den almene læser. De to har fortsat deres berettigelse, selvom yngre og selvudnævnt avantgardistiske digtere i dag stikker næsen i sky og vrænger ansigt, når de nævnes. Ditlevsen og Andersen er for folkelige, lader det til. Men er det ikke (også) den brede læserskare, de nye digtere gerne vil nå? Det skulle man antage udfra et kommercielt synspunkt. Og det leder til spørgsmålet om, hvordan mennesker uden de særlige forudsætninger, som en uddannelse i f.eks. litteraturvidenskab tilvejebringer, skal have en ærlig chance for at få noget ud af systemdigtning, konkret poesi, og hvad det nu ellers alt sammen hedder?

Min pointe er, at hvis den nye digtning skal have en chance for at nå et bredere publikum, så skal der satses mere på lyrikken i danskundervisningen i skolerne. Og spørgsmålet er, om dansklærerne selv er rustet til at undervise i den moderne digtning?

Som så ofte før handler det nok grundlæggende om økonomiske resourcer: Er det samfundsøkonomisk forsvarligt at vægte undervisning i digtekunst fremfor eksempelvis undervisning i reklamemediets strategier? Er der tid og råd til begge dele?
Det kan der anlægges flere vinkler på. Som lyrikelsker kunne man jo sige, at lyrik er sundt for sjælen, og at den således kan betragtes som et terapeutisk redskab i kampen mod moderne tiders stress. Måske virksomhederne burde begynde at sende deres medarbejdere på lyrikkurser og efterfølgende tilbyde 15 minutters lyrikoplæsning over højttalerne to gange daglig?

Hvis køer producerer mere mælk, når man spiller musik for dem, så kan det jo tænkes, at menneskets ydeevne ligeledes optimeres, når det får en daglig dosis digtekunst. Det kunne i det mindste være et interessant eksperiment, som samtidig kunne give et fingerpeg om, hvorvidt det svenske rigsdagsmedlem, Hillevi Larssons, idé om kultur på recept er holdbar eller ej.

14 comments:

Anonymous said...

Fremragende indlæg, Tina...når jeg tænker tilbage på min skoletid og mødet med lyrikken, så ser jeg en dansklærer for mig med kun een eneste tanke i hovedet: hvordan kan et digt på ti linjer analyseres ihjel, og hvor mange seksuelle symboler kan der vrides ud af det på kommando.
Ikke een eneste gang beskæftigede vi os med LYDEN af et digt...eller musikken i et digt.
Lissom man har rigsspillemænd i Sverige burde vi sende rigsdigtere rundt på skolerne og læse op...UDEN at digtene (og digteren) skulle analyseres til døde bagefter.
Hep!
:-)

Tina Charlotte Møller said...

Hej B.O.
Selv er jeg med tiden blevet meget glad for at beskæftige mig med tekstanalyse, som i mange tilfælde kan åbne en tekst (eller åbne læserens øjne for teksten). Men det er en interesse som først for alvor er blevet udviklet på min videregående uddannelse, hvor jeg har haft undervisere, som var eminente indenfor området og tilsvarende vagtsomme overfor overfortolkning.
Det er mit indtryk, at mange undervisere i skoler og sågar på nogle gymnasier holder sig til det sikre, altså tekster, som er relativt enkle at gå til. Det gøder måske netop grunden for overanalysering og ikke mindst overfortolkning.
Men de stilistiske særtræk og den litteraturhistoriske kontekst beskæftiger samme undervisere sig sjældent tilstrækkeligt med - efter min mening. Og det er et af de steder, hvor jeg tror, at man må tage fat, hvis man vil uddanne flere og bedre digtlæsere.

Anonymous said...

Øv...jeg er altid enig med dig efter din første replik.
Bare vent...en skønne dag skal jeg nok stå fast i kviksandet.
Sand kan nemlig også være kvik(t)!
:-)

Tina Charlotte Møller said...

Ha, ha - de runde metaforers mester er på banen igen!

Anonymous said...

"Du skal ikke bedrive metafor"
(hvem sagde det, Tina Charlotte?)

Tina Charlotte Møller said...

En, to, tre - det er en prøve....

Åh, men hvis du absolut må vide det - så var det vist ham med lærkerne, som inspirerede dig til dit gråspurvedigt: Per Højholt!

Anonymous said...

Lærkerne???
Enlighten me, please!

Mit spurvedigt blev såmænd startet af en sang på P4 København mens jeg var på vej i Netto i forgårs.

Jeg aaaaanede ikke at Mester Højholt har gjort sig i fuglebranchen.

Så-eh...kom an!

:-)

Anonymous said...

Det ville helt sikkert være en god ide, hvis man igen begyndte at lære skolebørnene at recitere digte, at læse dem op og lære dem udenad. Den slags bliver hængende helt op i voksenlivet, tror jeg. Jeg ved det ikke med sikkerhed, for jeg er selv af den generation, hvor det at lære udenad var blevet umoderne. Men jeg tror på at fornemmelsen for rytmen og lyden i et digt er et langt skridt henad vejen.
Forståelsen - hvis man kan kalde det sådan - afhænger ikke altid af en dybdeborende analyse (oplevede det i ekstrem grad med prosaen i gymnasiet, hvorefter jeg holdt op med at læse i lang tid...), men ligeså meget af en sansning, der hører sammen med den sansning, et digt er skrevet på.

Tina Charlotte Møller said...

Hej Beo!

Digtet hedder "Så og så mange lærker". Det følger her:

"383 lærker er kommet 384/ birketræernes kroner syder (385) som balloner man blæser/ op gasforekomster på stilk nejende som birketræer ja fuldstændig som/ birketræer der syder/ 388 lærker er kommet og synger over muldvarpeskud 389/ vinterens søvnveje blottes vinterens søvnveje ligger blottede og fulde af/ vand solen rammer dem/ en morris kører op over bakken og ned og brummer op gennem hulvejen og/ nærmer sig plaskende langs fyrretræer/ postens morris kommer til syne under 390 lærker"

Per Højholt: Min hånd 66, 1966

Tænkte på disse linier, så snart jeg læste om dine gråspurve, og da du selv begyndte at citere Højholt, var jeg ret sikker på, at din tekst var inspireret af hans.
Så kan man lære det: Ikke at drage forhastede konklusioner!

Anonymous said...

Gulp....hvor er det dog bare noget så fuldstændig overüber for sygt helt og aldeles sublimt fedt på den allerbedste måde som sådan.

Tak for den oplevelse, TC (og Mester Højholt).

Det havde jeg ikke set før...jeg har in the whole tate ikke læst ret meget - vil hellere skrive.

Hehe.

PS. Det hedder 'Fyens' Stiftstidende (isf Fyns).

Tina Charlotte Møller said...

Ja, ja, Beo - din fejlstøvsuger!
Opdagede Fy(e)ns-fejlen, så snart jeg havde trykket på send. Så nu må andre bare glæde sig over, at heller ikke jeg er fejlfri.
Fail again - fail better!

Anonymous said...

Nogle gange er en fejl kun en fejl :-)

Tina Charlotte Møller said...

Du har ret. Det er vist bare mig, der har et lille perfektionistgen, når det gælder mine egne skriblerier.

Anonymous said...

Velkommen i klubben, omend jeg hverken kan eller vil sætte kommaer efter andre systemer end mit eget :-)