Ny litteratur i en globaliseret verden

I dette semester følger jeg et kursus om tendenser i ny dansk litteratur. Vi skal her, som det hedder i kursusbeskrivelsen, undersøge "hvordan det private, det dokumentariske og det politiske optræder i aktuel dansk prosa og lyrik". Det skal nok blive interessant.

Når det gælder litteratur, gives der jo sjældent ét rigtigt svar eller en endegyldig sandhed om noget som helst. Man vil således også kunne anlægge forskellige vinkler på, hvorfor netop det selvpromoverende, det selvafsøgende og -fremstillende i stigende grad blander sig i fiktionens univers. Og netop de mange vinkler, det kalejdoskopiske eller globaliserede perspektiv på tilværelsen, synes at spille en væsentlig rolle i nyere litteratur i det hele taget (ikke kun den danske).

Betragter man de nævnte tendenser i en sociologisk/(kultur)historisk sammenhæng, så kunne man vel sige, at grænserne mellem det indre og det ydre, mellem du og jeg, mellem det private og det offentlige er blevet stadig mere flydende siden modernitetens første indvarsling af den gradvise nedbrydning af traditioner,institutioner og landegrænser såvel som andre grænser. Hvor individets selvopfattelse tidligere var indfældet i en fælles historie, som var dikteret af social position, familliemæs-sigt, partipolitisk og nationalt tilhørsforhold og så videre, dér er den enkelte nu blevet langt mere mobil eller frit stillet. Ophævelsen af skel og grænser i den ydre verden har følgelig fået konsekvenser for individets indre verden.

Når den nyere litteratur derfor blander fakta og fiktion, selvbiografisk materiale og ren fantasi, og når ikke blot digtere og forfattere, men de yngre generationer i det hele taget, synes optaget af at promovere sig selv i en grad, der tilnærmer sig det ekshibitionistiske(tænk f.eks. på de mange reality-serier på TV - og indholdet af visse blogs), så er det måske fordi, mennesket i det enogtyvende århundrede er i færd med at definere sig selv og det at være menneske på en ny måde.

Det er klart, at den eksistentielle rodløshed, som næsten uundgåeligt må følge i modernitetens kølvand - og i kølvandet på globaliseringen, som jo også medfører kulturelle sammenstød, kan slå ud i negativ form som for eksempel social utilpasset-hed, og hvad deraf følger af øget vold, kriminalitet, racisme og religiøs fanatisme. Hos andre synes den eksistentielle rodløshed imidlertid frugtbar i den forstand, at den gøder jorden for en ny tilværelsesforståelse og selvopfattelse, som f.eks. hos de yngre forfattere, der måske kommer en realistisk virkelighedsopfattelse nærmere, netop når de lader hånt om tidligere tiders skel mellem fakta og fiktion - eller sætter denne i spil, og når de opgiver idéen om menneskets jeg som en fast og uforanderlig kerne.