Min sympati for brugerne af det netop ryddede ungdomshus svinder minut for minut, imens jeg via medierne følger urolighederne på Nørrebro, som i dette øjeblik ligner en krigszone.
Unge aktivister angriber politiet med brosten, flasker, jernstænger og kanonslag, bygger barrikader og tænder meterhøje bål. Kampene bølger frem og tilbage, og senest har politiet benyttet tåregas for at få situationen under kontrol. Dog ser det ud til, at kampene kan vare ved i hvert fald natten igennem, hvorfor politiet har tilkaldt ekstra mandskab udefra.
Allerede nu har der været klager over unødig magtanvendelse fra politiets side. Men hvad med aktivisternes magtanvendelse? Tænker de unge aktivister et øjeblik på, at der også er mennesker bag uniformerne? Tænker de på, hvilken frygt de spreder blandt beboerne på Nørrebro og på, hvad det betyder for de fuldstændig uskyldige mennesker, hvis ruder de knuser og hvis biler de vælter for at bygge barrikader? Tænker de på, at ældre mennesker, som betragter urolighederne fra deres vinduer, risikerer at få hjertestop og småbørn traumer for livet?
Altsammen fordi Ungdomshusets brugere er "skuffede", som en reporter udtrykte det, over at de nu er blevet frataget et hus, som de mente var "deres sted".
Ydermere forlyder det nu, at politiet under rydningen af Ungdomshuset fandt både chrysanthemumbomber og diverse former for kasteskyts. Så det er spørgsmålet, hvor spontan (og dermed affektbetinget) en aktion, der her er tale om?
Skal man stadig forsøge at hjælpe de unge mennesker til et nyt værested? Og er de overhovedet interesserede i en sådan løsning, eller er de kun interesserede i at skabe borgerkrigslignende tilstande i København - måske for at undgå den kedsomhed, som deres tilsyneladende mangel på hjerneaktivitet velsagtens medfører i dagligdagen?
Personligt har jeg ikke mere sympati for Faderhuset, som - på baggrund af Dialogcenterets analyse - i mistænkelig grad minder om en sekterisk bevægelse med de skræmmende implikationer et sådant foretagende kan have for de mennesker, som indfanges i denne 'frikirke'. Så mit ærinde med dette indlæg er absolut ikke at tage parti for den ene eller den anden part - som sådan.
Men lov er lov og med lov skal land bygges, som det hedder. Det må Ungdomshusets brugere også indrette sig efter. Men deres eneste svar på den uretfærdighed, de mener at være blevet udsat for, er desværre at terrorisere en hel bydel, hvis indbyggere ikke har fjerneste andel i konflikten. Det er absolut urimeligt - og komplet tåbeligt, når man tænker på, at der også kommer en dag i morgen!
1 comment:
Jeg kan kun erklære mig enig i dine synspunkter. Mange borgere, unge som ældre, har gennem tiden haft interesser som ikke kan indeholdes i de tilbud, som henvender sig til en bred målgruppe, og falder derfor udenfor hvad der tilbydes støtte til af det offentlige. De må så selv betale, eller søge støtte på anden vis, hvis de vil dyrke deres interesser. De utilpassede unge omkring Ungdomshuset har fået adskillige tilbud, som de hver gang har sagt nej til, hvilket får dem til at fremstå som en flok forkælede møgunger udsprunget af ”rav til sig kulturen”.
Urolighederne i går blev, fra aktivisternes side, undskyldt med den evige historie om hvorvidt de skal huses af det offentlige eller ej. Men sandheden var jo, at der blev foretaget en fogedforretning som følge af aktivisternes manglende vilje til at efterleve et retsligt påbud om at forlade huset, og derved tilsikre husets retmæssige ejere adgang til ejendommen.
Dine synspunkter om Faderhuset deler jeg fuldt ud, men ret skal være ret, de ejer huset.
Jens
Post a Comment