Thursday, September 27, 2007

På den igen!

For de faste læsere, som det måtte interessere, skal hermed bringes en opfølgning på sidste måneds personlige helbredsrapport. Har ikke haft det for godt de sidste mange uger - for nu at sige det mildt. I mandags var jeg så til kontrol hos min ørelæge, som kunne konstatere, at min krop, længe før tid, havde afstødt det dræn, jeg havde fået indlagt i højre øre. Så tror da F....., det ikke har hjulpet.

På den igen! På mandag skal jeg nok en gang i narkose og denne gang have indsat en anden type dræn, som ikke kan afstødes af sig selv, men som skal fjernes operativt på et senere tidspunkt. Der kan opstå visse komplikationer med denne type dræn, men ørelægen vurderer, at det er den eneste mulige løsning, hvis jeg vil have en chance for at få has på undertryk og væske i mellemøret - og måske redde hørelsen på øret. Tak skal du ellers have! Det trøster mig en smule, at jeg har hørt god omtale af hans faglige ekspertise. Den må jeg jo stole på, selvom jeg igen er meget nervøs for både narkose, indgreb og mulige uheldige følgevirkninger.

Ørelægen foretog desuden en kikkertundersøgelse af næse og svælg. Det viser sig, at mine slimhinder er stærkt medtagne og hævede, hvorfor jeg har fået ordineret A-vitamin i megahøje doser. Dem skal jeg indtil videre tage i tre uger, såfremt jeg ikke mærker kraftige bivirkninger. A-vitamin kan nemlig være giftigt, hvis man får for meget af stoffet.

Hvordan jeg ellers går og har det? Tak, rædsomt. Hvis nogen af jer skulle være troende eller gøre jer ud i fællesbøn eller lignende, så ville jeg med glæde takke ja til en lille lys-seance med healing pr. langdistance. If you please...

6 comments:

Anonymous said...

Puha, det lyder ikke rart. Rigtig god bedring.

Tina Charlotte Møller said...

Mange tak, Jens. Ja, jeg prøver på ikke at have for ondt af mig selv - på den anden side set har jeg heller ikke brug for at overdrive gennem selvmedlidenhed, da det hele er galt nok i sig selv.

Anonymous said...

Stakkels Tina!

Har du overvejet din kost (...altså den man spiser, ikke den heksene rider på...)?

Hvis man har vrøvl med slimhinderne, kan det være en god ide at udelukke de såkaldte irritanter fra maden i en periode. De værste er bl.a. mælk, æg, tomater og andre fra natskyggefamilien (kartoffel, peberfrugt, aubergine). Men alt det ved du sikkert godt.

Jeg er selv yderst irriteret og intolerant ;-)

God bedring!

K

Tina Charlotte Møller said...

Kirsten - tak for din deltagelse.
I det tidlige forår opsøgte jeg en kostterapeut i anledning af andre helbredsproblemer. Dengang fik jeg en lang liste over, hvad jeg måtte spise og ikke spise, ligesom jeg fik udskrevet en masse vitamintilskud og mælkesyrebakterier. Det har - efter lang tid - virket på dét problem, men nu er det andet her så stødt til.
Tjah, min ørelæge vil foretage en priktest for at undersøge, om jeg skulle lide af allergi. Den kan jeg dog først få lavet i november. Umenneskeligt lange ventetider, synes jeg.

Anonymous said...

Mange milde tanker herfra.

Tina Charlotte Møller said...

Tusind tak, Ane-Marie.