Som, når om foråret, spirerne blødt bryder frem
og afstedkommer jordskred i mulden,
som, når om foråret, fuglene første gang synger,
som de kun synger, når isen i grøfterne smelter,
og krattet står spættet af vårgrønne skud,
som, når om foråret, hver morgen åbner til verdener i ultramarinblåt,
og lydene løber med småbitte fødder på tæpper af fløjl,
sådan mærker jeg glæden blødt bryde sig vej,
glæden - så hensynsløst mild, himmelhøj - over dig.
3 comments:
Blir jo helt forventningsfuld og glemmer for et øjeblik møjvejret udenfor :D
Ja, Harning - selvom vinterkulden hærger landet, er der øjeblikke, hvor man dog kan mærke vår og løvspring i sit indre.
"Giv, giv tid", så kommer atter himmelblåt og lysegrønt og blomsterflor. :-)
tak for dine kommentarer... ja det gik fint med specialet og er nu færdig, rart at høre at du også snart er det. Jeg har ikke selv læst meget ekelöf, men mindes at vi dog havde et par digte på/i svensk i århus i sin tid. Men dykker ned i forfatterskabet ved lejlighed . Krydser fingre for dit speciale x.
Post a Comment