Hold da op! Har netop genlæst dagens tidligere indlæg, "Økonomi og bureaukrati". Jeg skal da lige love for, at Ordholder er knotten. Jeg beklager overfor mine læsere. Min vrissenhed tidligere på dagen kalder på en forklarende bemærkning: Det er sådan set ikke fordi, at den øjeblikkelige finansielle situation bekymrer mig så meget, som man måske kunne få indtryk af. Jeg har før kunnet leve på en sten, så det kan jeg vel igen.
Nej, jeg bliver simpelthen forstemt af at arbejde med tal. Det har fulgt mig siden matematiktimerne hos Kubik-Jensen (Jens Jørgen Jensen), som kunne have været bror til lektor Blomme fra Det forsømte forår. Desuden er jeg noget fortørnet over, at dagpengesystemet, så vidt jeg kan læse mig til, spænder ben for, at man forsøger sig som selvstændig. Var der ellers ikke noget om, at iværksættere skulle være så inderligt velkomne? (Men det gælder måske kun indvandrerkvinder - jeg tilhører åbenbart den forkerte etniske gruppe.) Dertil kommer, at jeg lider af en indædt aversion overfor skemaer, som skal udfyldes, til punkt og prikke, ifølge de givne foreskrifter - især når sådanne krav stilles af instanser, hvis medarbejdere tilsyneladende ikke selv evner at koordinere den højre hånds arbejde med den venstres.
Jeg går ind for, at man skal holde på formerne. Men jeg kan ikke forlige mig med det, når formen går forud for indholdet. Og det gælder, uanset om vi taler bureaukrati, litteratur, bordmanerer eller whatever.
Form er stivnen. Liv er bevægelse. Lad os bevæges! Lad os bevæge verden! "I like to move it - move it!"
1 comment:
Jeg læste dit indlæg i går og jeg synes hverken du skal forklare eller undskylde. Hvem ville ikke blive frustreret i den situation? Jeg synes det lyder som en fuldstændig fornuftig reaktion! Det er jo absurd at det skal være på den måde!
Post a Comment