Tuesday, January 22, 2008

Dårlige undskyldninger

Der er altid mindst én dårlig undskyldning for ikke at skrive. Mine er som følger:

1.Jeg har ikke tid eller ro til at skrive, imens jeg er jobsøgende.

2.Tidligere havde jeg ikke tid og ro til at skrive, fordi jeg var studerende.

3.Når jeg får et job, har jeg ikke (længere?)tid og ro til at skrive.

4.Jeg har ikke tid og ro til at skrive dér, hvor jeg nu bor.

5.Idéerne vælter ind over mig, men der er ingen struktur i dem. De kommer i form af skitser og fragmenter.
(Hm. Hvad havde jeg forventet? At værket præsenterede sig for mig fikst og færdigt og ikke krævede andet end min indtastning?)

Skal jeg forsøge at være helt ærlig, så handler det nok om, at mine forventninger til mig selv er så skyhøje, at jeg frygter at fejle. Ikke i verdens øjne, men i egne: Hvorfor skulle jeg bruge tid på at skrive et værk, hvis jeg på forhånd er klar over, at jeg ikke har evner, der modsvarer eksempelvis Boris Pasternaks eller J.P. Jacobsens?

Alligevel ærgrer jeg mig ofte, når jeg sammenligner mine egne skitser og fragmenter med nogle af de værker, som udgives i disse år. Hvorfor gemme mine egne tekster væk, når noget, som er langt ringere, udgives og berømmes?

Det er ynkeligt! Det er patetisk! Det er på tide, at jeg giver min indre forfatter-wannabe en ordentlig rusketur og præsenterer hende for skribentgerningens hårde realiteter: Hold op med at klynke! Hold op med at drømme! Vil du skrive, SÅ SKRIV!!!

8 comments:

Beologen said...

Som skrevet ud af min hånd, Tina :-)

Tina Charlotte Møller said...

Ja, vi bliver nok nødt til at gøre noget ved det, Beo.
- Better to have been rejected by a publishing company than never to have written at all! ;-)

Anonymous said...

Det indlæg kunne jeg også godt have skrevet. Jeg tænker tit på, at det er bedre hvis folk læser Virginia Woolf, Pontoppidan, Tolstoj eller Sartre, i stedet for at læse det som jeg skriver.

Jeg kan bestemt ikke skrive som disse geniale forfattere, men samtidig mener jeg helt bestemt, at der udgives mange bøger, som er meget dårligere end det jeg skriver.

Tina Charlotte Møller said...

Velkommen i Selvkritiske Poeters Klub, Jens. ;-)

Anonymous said...

Skiv, Q.. jeg vil meget gerne læse det, du måtte forfatte.. det gør jeg jo i forvejen og synes så godt om det.. keep up the good work...

Tina Charlotte Møller said...

AC, skulderklap og gulerødder fungerer som oftest bedre for mig end nok så mange pisk.
Det må du have fanget et sted undervejs. Eller måske er du simpelthen bare et ejegodt menneske.
Anyway: Tak! :-)

Anonymous said...

SÅDAN!

You go girl. :-)

Ps. - du kan jo bare hoppe med på min vogn. :-)

Tina Charlotte Møller said...

Harning, de sidste dage har jeg i hvert fald gennemgået en del af de seneste års skitser, og jeg tror nok, at der begynder at samle sig noget, som måske kan blive til en novellesamling, når jeg får redigeret lidt i tingene.