Thursday, February 21, 2008

Den gode sømand

Billy Budd forstyrrede min nattesøvn. Jeg begik nemlig den 'fejl' at gå i seng med ham i aftes. Jeg taler naturligvis her om Herman Melvilles roman Billy Budd - Fortopsgast, som første gang udkom i 1924 - 30 år efter forfatterens død.

Handlingen udspiller sig ombord på linjeskibet "Indomitable" under Napoleonskrigene. Den smukke, unge sømand Billy Budd hverves i 1797 til krigstjeneste af den reelle Kaptajn Vere, som ved første øjekast føler en uimodståelig tiltrækning til den ubestikkelighed og godhed, som lyser ud af Billy Budd. Den muntre sejler modtages da også vel af sine nye kammerater ombord på "Indomitable", men det skal snart vise sig, at skibssergent og våbenmester John Claggart ser anderledes uvenligt på Billy Budd, hvis ukorrumperede natur er en torn i øjet på en så slet karakter som ham.

Følgelig gør Claggart alt, hvad der står i hans magt, for at sværte Billy Budd til i hans kammeraters og ikke mindst i Kaptajn Veres øjne. Billy Budd, som - med et gammelt udtryk - ikke ejer svig i sit hjerte, er fuldstændig blind overfor Claggarts sarkastiske udfald og hans rænkesmederi. Han undrer sig ganske vist over nogle af de hændelser, som tilstøder ham, men da han ikke forstår det ondes natur, kan han heller ikke begribe den fare, han svæver i, selvom en af de garvede søfolk i dulgte vendinger forsøger at advare ham.

Da Claggart opsøger Kaptajn Vere og angiver Billy Budd som potentiel mytterist, er Kaptajn Vere omtrent lige så overrasket, som Billy Budd bliver det. Kaptajn Vere er imidlertid en større menneskekender end den unge sømand, og han føler sig overbevist om, at Claggarts beskyldninger er falske. Kaptajn Vere beslutter at lade Claggart konfrontere Billy Budd selv bag lukkede døre, for at se, hvordan den unge mand reagerer på anklagen.

Nu forholder det sig sådan, at den lydefri sømand har én svaghed: Når han bliver ophidset, stammer han. Da Claggart har udtalt sin falske beskyldning overfor Billy, og Billy afkræves et svar, kan han ikke få et ord over sine læber, og han knækker sammen i sit forgæves forsøg på at rense sig for de uhyrlige beskyldninger. I ren desperation slår Billy ud med sin stærke arm, og han rammer Claggart med så voldsom en kraft, at Claggart er død på stedet.

Kaptajn Vere, som ikke er i tvivl om, at Claggarts beskyldninger var falske, står nu overfor en vanskelig beslutning: Skal han, desuagtet Claggarts svigefuldhed, lade den gode Billy Budd hænge for manddrab på en officer, eller skal han lade ham gå fri? Han er umiddelbart mest tilbøjelig til det sidste, men i krigstid og i en tid, hvor indtil flere mytterier er blevet slået ned i sidste øjeblik, er det farligt at vise nogen form for eftergivenhed overfor mandskabet. Kaptajn Vere nedsætter et råd, som skal afgøre den unge sømands skæbne.

Billy Budd er en klassisk fortælling om kampen mellem det gode og det onde, med den gode sømand i rollen som Kristus, Claggart som Satan og Kaptajn Vere i en dobbeltrolle som både Faderen og Pontius Pilatus. Værket kan tillige læses som et filosofisk indlæg om kultur versus natur og fornuft stillet overfor følelse.

Den gamle sprogbrug, den knudrede sætningsopbygning og de mange maritime udtryk bør ikke afholde nye læsere fra at gå ombord i dette fine værk. Her er stof til eftertanke, og jeg vil vove at påstå, at har man én gang stiftet bekendtskab med den hjertensgode Billy Budd, glemmer man ham aldrig igen.

Herman Melville:
Billy Budd - Fortopsgast
Gyldendal 1962

1 comment:

Anonymous said...

Melville har skrevet flere gode bøger og det er lidt synd, at han efterhånden kun er kendt for "Moby Dick" - som jeg købte for nyligt, men endnu ikke har læst!

Benjamin Brittens opera "Billy Budd" er også rigtig god. Sidst den spillede i København så jeg den to gange på én uge.