Tuesday, February 26, 2008

Ren Kafka i Arbejdsdirektoratet

Åbnede i dag et brev fra Magistrenes Arbejdsløshedskasse, hvori jeg kunne læse om Arbejdsdirektoratets sidste nye krav til ledige: Fra og med NU! skal alle ledige søge fire opslåede fuldtidsstillinger hver uge. (Tidligere lød kravet på fire om måneden.)

Jeg indrømmer det blankt: Jeg fik kvælningsfornemmelser, fugtige øjne, ondt i maven og måtte sætte mig ned et øjeblik, fordi jeg pludselig følte mig svimmel.

Jeg har tidligere skrevet om, hvilke problemer man som ledig humanist løber ind i på grund af regler, der ikke svarer til virkeligheden.

Nu begynder Arbejdsdirektoratets regelsæt at tage sig ud som et regelsæt hentet ud af en af Kafkas fortællinger. Jeg ved godt, at fire ansøgninger om ugen umiddelbart ikke lyder af meget, men det tager faktisk overraskende lang tid at skræddersy en ansøgning til et specifikt job, når man ikke længere skal søge på sit vindende smil, sine hurtige hænder eller pædagogiske evner. Når man som nyuddannet akademiker søger arbejde, vil der endvidere være visse krav i de opslåede stillingsanoncer, som man ikke umiddelbart kan honorere. F.eks. kravet om "erfaring fra lignende job". Det kan også dreje sig om, at man ikke har viden om et specifikt computerprogram, kendskab til arbejdsgangen i en politisk organisation eller lignende.

Ergo er der mange jobopslag, som man i første omgang frasorterer, fordi man er ret overbevist om, at man alligevel ikke vil komme i betragtning til stillingen, hvorfor man anser det for bedre at bruge sin tid på at søge de job, som man har en reel chance for at få.

Det nye krav om at søge fire opslåede fuldtidsstillinger hver uge resulterer i, at man må se stort på den reelle chance for at komme i betragtning. Dette må betragtes som spild af tid - både for den arbejdssøgende og for de arbejdsgivere, som modtager ansøgninger fra personer, der ikke har de efterspurgte kompetencer.

For den ledige betyder det endvidere, at den tid, som kunne være brugt på at fremsende uopfordrede ansøgninger til de virksomheder, hvor ansøgeren mener at kunne bidrage med de kompetencer, som vedkommende reelt har, bliver brugt på at opfylde det af Arbejdsdirektoratet stillede kvantitetskrav.

Man kan (og skal) som ledig også søge arbejde, der ligger udenfor ens uddannelsesområde. Spørgsmålet er, hvor grænsen skal trækkes? Den principielle diskussion om akademikere som avisbude kender vi vist alle til. I virkeligheden er det en tåbelig diskussion.

For det første vil en akademiker i mange tilfælde blive betragtet som overkvalificeret til ufaglært arbejde. Som min veninde, der i årevis har været ansat i stillinger som mellemleder på forskellige virksomheder, hvor hun også har været ansvarlig for ansættelsessamtaler, udtrykte det: "Ingen med fornuften i behold vil ansætte nogen til en stilling, som ansøgeren er overkvalificeret til, da de udmærket ved, at den, de har ansat, vil søge andet og mere relevant arbejde snarest muligt." For det andet vil den akademiker, som i en periode har været beskæftiget som f.eks. avisbud eller opvasker, næppe gøre samme positive indtryk på en senere potentiel arbejdsgiver indenfor sit område, som den, der konsekvent har fastholdt søgningen efter et jobtilbud, der modsvarede vedkommendes kvalifikationer.

Kravet om at søge fire opslåede fuldtidsstillinger hver uge er således hverken en hjælp for arbejdsgiverne eller for de arbejdssøgende - endsige et tiltag, der gavner samfundet som helhed på længere sigt. Det er rent spild af ressourcer og desuden en væsentlig hæmsko for det frie initiativ, som formentlig kunne skaffe flere i arbejde, hvis man skal tro f.eks. MA, som fortæller sine ledige medlemmer, at chancen for at få et job er langt større ved uopfordrede ansøgninger.

MA har givet udtryk for sin holdning til de skærpede krav. Læs pressemeddelelsen her.

5 comments:

Unknown said...

Jeg vil lige sige at akademikere ikke nødvendigvis er overkvalificerede som avisbude eller opvaskere. Jeg betragter f.eks. mig selv som dybt underkvalificeret til alle fysisk krævende jobs.

Jeg synes også det lyder helt vanvittigt med 4 ansøgninger om ugen, men er der noget krav til udforingen af ansøgningen? Kan man ikke bare sende en ansøgning hvor man skriver "jeg er ikke interesseret i jobbet, men skriver denne ansøgning for at nå min kvote"? Jeg tror erhverslivet hurtigt ville blive trætte af at blive overbedynget med den slags ansøgninger og få politikerne til at gøre noget ved det.

Tina Charlotte Møller said...

Akademikere er overkvalificerede som avisbude eller opvaskere i den forstand, at det ville være spild af ressourcer at sætte os til den form for arbejde, så længe vort erhvervede potentiale kan anvendes mere hensigtsmæssigt andetsteds, og så længe der er ufaglært arbejdskraft, som ikke er i arbejde.
At vi så kan være underkvalificerede, hvad fysisk ydeevne angår, det er en anden snak.

Dit forslag til afvikling af jobansøgninger lyder besnærende. Jeg vil dog næppe selv følge det, da jeg frygter, at en sådan adfærd ville ramme mig selv i nakken med stor kraft.

Anonymous said...

Hej Tina. Faldt lige over din blog:-) Nu er jeg jo også snart ved at forlade de trygge rammer på sdu - om alt går vel til efteråret. Og gud hvor jeg dog efterhånden bliver træt ved tanken om det system, man skal ud til. Kort og godt - det system er bare ikke gearet til folk som os. For du ved jo godt - hvis du ikke har et job, er det fordi, du ikke gider arbejde:-) How goes ellers? Mail mig evt.
Kh fra Susanne.

Tina Charlotte Møller said...

Hej Susanne! Ja, nyd de trygge rammer på SDU så længe du kan. It's a jungle out here!
Ja, som ledig kan man hurtigt få skyld for både det ene og det andet. Hvis man ikke gad at arbejde, så havde man nok ikke været i stand til at gennemføre et studie, som det vi to har gennemført, men det er svært at forklare de uindviede.
Skriver dig en mail en af de nærmeste dage.
Tak for kommentaren.:-)

Anders said...

Hej Tina,

Et vældig interessant initiativ når man tænker på at regeringen kalder sig selv borgerlig - magen til kontroltyrani og bureaukratisk nonsens skal man da vist lede længe efter.

Jeg læste et sted at kravet ville betyde en produktion af 14 milioner ekstra ansøgninger om året. Jeg vil da håbe at en god portion af dem bliver ansøgninger til stillingen som beskæftigelsminister - der er åbenbart hårdt brug for det...

Mvh
Anders