Sunday, March 23, 2008

Al-ene eller en-som?

At være al-ene er noget ganske andet end at være en-som.

I det første tilfælde opleves en helhed. I det andet tilfælde en splittethed.
Naturlig falden ind sat overfor et forsøg på lighed med.

Eller hvordan skelner du?

5 comments:

Beo said...

Spændende måde at sætte det op på.
Jeg tror man kan være ensom blandt flere, mens man selv vælger at være alene?

harning said...

At være alene er noget af det jeg sætter allermest pris på. At bare være mig og nyde freden og roen.
At føle mig ensom derimod - ville gøre mig utvivlsomt gøre mig trist og få mig til at spekulere over hvorfor jeg ingen gode relationer havde.

jensdrejer said...

Jeg skelner på den måde, at man selv vælger at være alene. Det kan være i kortere eller længere tid. Men det er et frit valg og man kan til enhver tid ændre sit valg.

Ensomhed er som et fængsel, hvor man ikke opholder sig frivilligt og man ved ikke hvornår man bliver løsladt - måske kommer der aldrig nogen og åbner døren. Måske er man dømt til livstid.

Beo said...

I aftes så jeg på DR 2 en film om en kvinde, der i den grad valgte alenehed - nemlig den unge kvinde Marta, der blev nonne.
Der kunne man tale om valg og skelnen.
'Kun et ensomt og tomt hjerte kan modtage Guds gaver' - blev det sagt.
Javel, så...

Tina Charlotte Møller said...

Tak for jeres kommentarer.
Ja, én ting er, hvordan ordene kan splittes op, og hvad DE så siger.

Noget andet er, hvilken oplevelse man har af de to begreber.

Selv underholder jeg mig med det sammenfald, der til tider viser sig, når man ser lidt anderledes på ord - eller på oplevelser af begreber.