I går udtrykte min jobkonsulent, Per, det fromme ønske, at vi på Jobkanonen, resten af ugen, måtte få lavet noget, der virkelig rykkede.
Og i dag har jeg da rent faktisk fået skrevet en hel ansøgning på den tid, som det plejer at tage mig at skrive fire hjemme bag mit eget skrivebord. I det regí, hvori jeg nu befinder mig, nemlig hos "anden aktør", svarer det formentlig til noget, der virkelig rykker.
Jeg fik desuden snakket historiske romaner med Jeppe, en lidelsesfælle, som er bygningsarkæolog og i øvrigt ivrig efter at forsøge at skaffe mig en praktikplads som informationsmedarbejder på et uddannelsessted, som han har kontakt til her i området.
Jeppe og jeg havde et par gode samtaler i løbet af dagen, selvom hans interesse syntes at kølne lidt, da det gik op for ham, at jeg sædvanligvis stemmer til højre for midten. (Hvilket ikke ændrer på min kritik af en række af den nuværende regerings dispositoner indenfor flere områder.) Jeppe stemmer naturligvis til venstre, "men det er jo nok fordi, jeg betragter mig selv som humanist!" som han sagde. Jeg smilede venligt og sagde, at jeg skam også opfatter mig selv som humanist, men at jeg så åbenbart bare er humanist på en anden måde. Det fik Jeppe til at koncentrere sig om sin medbragte bog. Jeg var ellers ikke ude på at genere den flinke mand.
Per brugte rent faktisk en god del af dagen på at hjælpe en ældre kvinde på holdet med at skrive et CV og finde ud af, hvordan man bruger mail-systemet. Birthe skal ganske vist pensioneres til næste år. Hun er desuden ufaglært og har været plaget af stress gennem en længere periode, blandt andet som følge af dødsfald blandt nærtstående, men det hindrer ikke dagpengesystemets medarbejdere i at se arbejdsmarkedsmæssige muligheder i hende.
- - -
Opdatering d. 23. september 2008: Det lykkedes minsandten konsulenten at finde noget, som Birthe kunne beskæftige sig med. Hun er nu blevet sendt i fire ugers virksomhedspraktik som pædagogmedhjælper i en børnehave. Birthe er en sød og flink pige, der ikke gør åbent oprør mod autoriteterne. Men da hun hilste af med mig, knækkede hendes stemme over, og tårerne stod hende i øjnene, så hun fik travlt med at forlade lokalet. Ikke fordi Birthe og jeg havde nået at opbygge noget særligt tæt forhold, men fordi Birthe ærligt talt ikke kan klare mere pres og stress i sit liv lige nu. Børnehavepædagog? Praktik? Damen er 59 år og skal gå på efterløn til næste år. Lad hende dog være i fred!
3 comments:
Politik er en sjov størrelse.
Nogen kan snakke om det i ro og mag, andre diskutere passioneret og yderligere andre taler ikke gerne med mennesker som har en anden opfattelse.
Særlig det sidste finder jeg dybt beklemmende - for hvordan bliver vi klogere på hinanden, og verden - hvis vi ikke taler sammen?
At du og jeg fx ikke er helt enige udi det politiske landskab er der vel vist ingen tvivl om. :-)
Men, tænk på alle de gode ting jeg ville være gået glip af - havde jeg valgt at stikke næsen i en bog, fremfor at stikke den ind her hos dig. :-)
Ja, selve begrebet "politik" kan gøre noget ved folk.
Jeg tror, at vi ville opnå mere afdæmpede og mere fordomsfrie diskussioner, hvis vi valgte at tale om "holdninger" i stedet for om "politik". (Selvom poltitik dybest set bygger på holdninger.)
Hvad Jeppe angår, så lader han nu til at være en ganske fin fyr. Men der er mange akademikere, som bliver lidt forskrækkede, når de møder mennesker, der stemmer længere til højre, end de selv kunne finde på. Og de bliver særligt forskrækkede, når de møder en anden akademiker, der gør det. Jeg tror, det var dengang i 60erne, der blev indført den uskrevne lov, at alle indenfor humaniora måtte og skulle være venstreorienterede. Og var man det ikke, måtte man hellere holde tæt med sine synspunkter.
Egentlig vil jeg helst slet ikke placeres i noget fast tilhørsforhold til et bestemt politisk parti. Ingen af de nuværende partier lever helt og fuldt op til mine idealforestillinger. Men gør et parti nogensinde det? Jeg er ikke konsekvent uenig med de venstreorienterede og ikke konsekvent enig med de højreorienterede. Men indtil videre er mine holdninger i overvejende grad overensstemmende med en mere konservativ holdning. Og hvorfor skulle jeg tie om det?
Kære Tina
Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal sige til din føljeton om "den anden aktør". Jeg er nærved målløs...
Den må kunne sælges til en avis (men det må du vel ikke, sælge noget?) - for den er afsindigt underholdende i al sin groteskhed. Kafka tænker jeg, og så sidder jeg der og vælger at skrupgrine for ikke at styrtgræde.
Jeg håber, du kan det samme, skrupgrine, selv om det ved gud må være svært at holde liv i den attitude dag ind og dag ud, når man er endt i Absurdistan...
Mange gode tanker til dig...
Post a Comment