Åh, jeg frygter november, som med isnende vindpust river blade af træer, flår varme af kroppe, kaster gråtung himmel ned over byen, vrister babygråd af svimle mågers struber og skinner koldt i deres vanvidsøjne.
Åh, jeg afskyr november, skorpioners og skytters tid, hvor regnen slår som giftstik ind mod huden, hvor pludselige haglbyger bombarderer tagene, hvor ubetalte regninger hober sig op på mit dørtrin side om side med julens tilbud; glittede drømme om alt, hvad der kunne have været.
Åh, jeg kryber i ly for november, glider ind i mit indre forsvindingspunkt, skjuler mig for den nøgne hæslighed, der griner mod mig fra skidengule murstenskarréer, hvis jeg slår gardinerne fra, for blæstens buldren i udluftningskanalerne - hilser igen på min velkendte ensomhed, der rasler som en benrad for hvert vindpust, der går gennem mine illusioner.
12 comments:
Imponerende velkomponeret tekst, Tina.
Mange tak, Beo.
Kan knap nok tillade mig at tage roserne til mig. Teksten sprang frem næsten helstøbt. (Men den har vist egentlig ligget og gæret i mit indre i en uges tid. Måske derfor.)
Ta' dem bare, Tina. De lyser lidt op :-)
Fryd - jamen, det er vist min eneste kommentar. Jeg smiler og inde i min krop bobler det af glæde - den glæde som kommer ved at læse en tekst der er fuldstændig exceptionel. Uden at overdrive, så synes jeg virkelig det er et mesterværk. Den tekst er fuldt på højde med de allerbedste danske digtere og forfattere. Det er virkelig perfekt... jeg har læst det et par gange og jeg kan slet ikke udtrykke min begejstring. Fryd, er det eneste ord som nogenlunde dækker.
Tænk, at en tekst som denne - med netop dette pessimistiske indhold - ligefrem kan vække fryd og indre boblen....
Det havde jeg ikke troet. Men tak, i hvert fald. :-)
Men det kan det, fordi det er godt skrevet! På samme måde jubler jeg af glæde når jeg læser Fernando Pessoas bog om livslede - fordi hver eneste sætning er et fuldendt mesterværk. Sproglig skønhed kan være berusende og det er din tekst også. Samspillet mellem hvert eneste ord er perfekt og rytmen er som musik. Det er et mesterværk! Det er lige som når jeg åbner en bog af I.P.Jacobsen, bare for at mærke hvordan det bobler af glæde i min krop, når jeg læser nogle spredte sætninger.
Lynhurtigt springer du fra det ene billede til det andet - men det giver mening. Alt går op i en højere enhed og virker fuldkommen logisk. Dét er skønhed. Jeg har lige læst det igen og for hvert eneste ord, er øjnene lige ved at springe ud af hovedet på mig af overraskelse og beundring. Den tekst rummer sådan en skarp intensitet, at jeg bliver bjergtaget som læser.... i hver eneste sætning. Det er meget overvældende.
Jens, når man har en læser som dig, så er det vist mere end almindeligt forfængeligt at ønske sig andre (flere).
Tusind, tusind tak for en udsøgt kommentar. Du skærper skriveglæden - og dermed ambitionerne. :-D
Kram til dig
fra en beæret skribent!
Også jeg kryber helst i ly - brugte weekenden til at male det halve hus - bare for at kunne glemme det triste vejr.
Og jeg ville have rost din tekst- som virkelig er genialt god - havde det ikke været for de der stikkende skytter...
For vist kan stikkende skytter være både underholdende og vedkommende og fantastiske og nødvendige og, og,og? Ik? Ik?
:-)
og jeg elsker november. Kan godt lide mørket - ikke kulden, - men mørket. Jeg tænker faktisk bedst omkring okt nov dec
Januar er is-hvid selv om mørket begynder at vige. Dagene er så lange og jeg længes ind i februar hvor det stadig er koldt men en heldig lille lilla blomst måske aser sig vej op af sne og jord
marts burde jeg elske - og april - i april er jeg født. Men der kommer solen tilbage i hysteriske gys - sølvagtig og blændende. Det varer ved lige til d. 24.6 så bliver lyset pludselig gyldent - og jeg mere rolig. Men allermest glad bliver jeg i september
oktober og november
Kh
Lonni
Harning, der er utvivlsomt både godt og skidt at sige om ethvert astrologisk tegn, men her passede skorpioner og skytter lige ind i årstidens stikregn og haglbombardementer. Sorry, men sådan er det... Digterisk frihed, kalder vi det her i Ordhulen! ;-)
Lonni, godt at "høre" fra dig igen! :-)
Tilmed i poetisk opsætning. Tak for dette indblik i din personlige oplevelse af årets gang.
Jeg ved ikke, om jeg egentlig har en yndlingsårstid længere. Jeg er nok mest optaget af stemninger, af spillet mellem lys og skygge - og i mindre grad af lyset og mørket som modsætninger. Det gælder både i bogstavelig og overført betydning. Og overgangene er interessante.
Den accept af mørket, som jeg giver udtryk for i den tekst, som var med i TV-indslaget, og som jeg tidligere har lagt ind her på bloggen, under titlen "Mørkning", er en accept, jeg er nået frem til i tidens løb. Og den er bestemt ikke uden undtagelser, som man vil forstå af "November".
Umiddelbart vil jeg nok sige, at hvad årstider angår, holder jeg mest af forår og tidlig sommer.
Så pyt da. :-)
Post a Comment