Monday, January 12, 2009

Svøbt i stilhed

Der er nætter, hvor jeg sover svøbt i stilhed. Et sted, hvor freden er så stor, at jeg kan synke i den som i sort vand under isen. Jeg kan lytte ind i mørket. Jeg kan høre Evigheden. Sidste nat forkyndte en svag og rytmisk brusen, som af Vesterhav og vinger, at det blæste stort og stærkt i graners kroner. Jeg blev vugget i søvn til lyd af bølgeslag og et elsket åndedræt med bløde toner.

4 comments:

Louise Juhl Dalsgaard said...

Ikke stilleben
men stilfang
-det levende løftet til mere end...

Lyder dejligt i al sin stilhed :D

Harning said...

"Der er nætter, hvor jeg sover svøbt i stilhed."

Lader den lige stå alene lidt. :-)

Tina Charlotte Møller said...

Sshyyyys..... ;-)

Janne said...

Jeg hvisker forsigtigt: Sådan skulle man altid sove. Så dejligt.