Der er nætter, hvor jeg sover svøbt i stilhed. Et sted, hvor freden er så stor, at jeg kan synke i den som i sort vand under isen. Jeg kan lytte ind i mørket. Jeg kan høre Evigheden. Sidste nat forkyndte en svag og rytmisk brusen, som af Vesterhav og vinger, at det blæste stort og stærkt i graners kroner. Jeg blev vugget i søvn til lyd af bølgeslag og et elsket åndedræt med bløde toner.
4 comments:
Ikke stilleben
men stilfang
-det levende løftet til mere end...
Lyder dejligt i al sin stilhed :D
"Der er nætter, hvor jeg sover svøbt i stilhed."
Lader den lige stå alene lidt. :-)
Sshyyyys..... ;-)
Jeg hvisker forsigtigt: Sådan skulle man altid sove. Så dejligt.
Post a Comment