Forbrugerrevolution efterspørges

Der er vand i kyllingerne og kviksølv i slikket. Vi, som gerne læser varedeklarationerne (hvis vi ellers har husket at få briller og lup med ud at handle), ved allerede, at de fleste varer indeholder både sukker (det gælder f.eks. varen Makrel i Tomat - helt ærligt: Makrel i Tomat?) og "spor af nødder". Enhver idiot, inklusive undertegnede, som fortsat putter det i kaffen, ved, at sukker er usundt, og der findes flere mennesker, som er allergiske overfor nødder eller i hvert fald ikke tåler dem ret godt.

At købe ind til et sundt og nærende måltid er efterhånden blevet noget af en kunst. Frugt og grønt er præpareret med diverse sprøjtegifte og dyrket på jorder, der lider under årtiers forurening. Kød kommer, for størstedelens vedkommende, fra dyr, der dagligt lider alskens pinsler under den industri, som landbruget er udartet til, og når disse dyr først har undergået transformationen fra dyr til kølediskskød, er kødet altså nu også pumpet med alskens ækelheder, som skal få det til at se mere indbydende ud for forbrugeren.

Det værste er, at vi nu åbenbart er kommet derud, hvor rigtig mange mennesker ikke længere værdsætter den rene og naturlige smag, men foretrækker sminkede madvarer fyldt med tilsætningsstoffer, som formentlig befordrer det smagsindtryk, de kender bedst. Det er der i hvert fald noget, der tyder på, når man læser artiklen i Tænk om de pumpede kyllinger.

Hvad netop kyllinger angår, så har jeg smagt økologisk kylling, som jeg så langt foretrækker for billigudgaven, som desværre er den eneste udbudte flere af de steder, hvor jeg til daglig køber ind. Jo, jeg forstår godt, at man lader sig friste til at købe den "almindelige", når pengene er små, og guderne skal vide, at mit budget sjældent er til de absolut fineste varer - "med alle de ting, som jeg ellers render og laver", som det engang hed i en reklame. Omvendt forholder det sig sådan, i hvert fald hvad den økologiske kylling angår, at der - udover en bedre smag - er langt mere substans i den, hvilket også bevirker, at den skrumper mindre under stegning og mætter mere i maven. Her kan man altså diskutere, hvad der bliver dyrest i sidste ende, hvis det ikke er tilstrækkeligt for en at vide, at den økologiske kylling (formentlig) har haft et bedre liv end lørdagskyllingen.

Og når nu vi er ved det med maden og dens kvalitet eller mangel på samme, så lad mig straks benytte lejligheden til at bringe et par ukvemsord over det faktum, at man, til trods for det store udvalg af brød på dagligvarebutikkernes hylder, ikke kan finde ét lyst brød lavet af f.eks. speltmel eller andre ældre og sundere meltyper og uden tilsætning af gær. Næh, det kræver en tur til helsekostbutikken, hvor de så til gengæld også ved, hvad de skal tage for sådan et.

Udover de ovennævnte irritationsmomenter i dagligdagen og i dagligvarebutikkerne må jeg inderligt beklage (og beklage mig over), at slik, snacks og færdigretter samt diverse fedende og sukkerfyldte produkter efterhånden er kommet til at fylde så voldsomt meget på butikshylderne på bekostning af mere lødige varer.

Som om det ikke var galt nok, så hersker der i dag et udbredt emballagetyranni, som gør det praktisk talt umuligt for ældre og/eller motorisk hæmmede mennesker at få produktet vristet ud af diverse sammensvejsede plasticpakker, dåser osv.

Jeg vil tilbage til frisk afskåret pålæg (uden vandige og andre tilsætninger) indpakket i brunt papir, til duftende, saftspændte frugter og grøntsager, der kan købes stykvis og bæres hjem i en pose - og til en enkelt hylde med slik (uden kviksølv, tak), som købmanden vejer af til en. Og jeg vil ikke være nødsaget til at betale overpriser for det i små listige specialforretninger. Nej, jeg vil have at det skal være dagligdag i enhver dagligvarebutik.

Hvordan får man gang i en forbrugerrevolution? Hallooo, er der nogen, der hører mig? Eller foretrækker I at holde fast i pumpet kylling med knogleskørhed, kviksølvsvingummi og fiberfrit gærbrød?