Weldon i selvsving

Romanforfatteren Phoebe Fox har været nødsaget til at aflyse årets store julemiddag for ægtemand, børn og svigerbørn og har i stedet ladet sig indskrive på kurstedet Castle Spa til en tiltrængt omgang afslapning og selvforkælelse for kvinder.

Ferien bliver dog noget anderledes end forventet: Snart efter Phoebe Fox og de øvrige kurgæsters ankomst begynder det underbetalte og utilfredse personale en efter en at forlade stedet, og gæsterne må finde andre former for tidsfordriv, end hvad de oprindelig havde set frem til. Nogen foreslår, at de skiftes til hver især at fortælle noget om sig selv, og resultatet bliver, at de badekåbeklædte kvinder smider den sidste rest af blufærdighed overfor hinanden på kanten af den store jacuzzi, der ganske symbolsk bobler som en heksekedel om deres nøgne fødder.

Den usminkede sandhed om personerne bag de malede øjenlåg, de kunstige bryster og de falske vipper kommer for en dag gennem barske, barokke og vanvittige historier om utro, dominerende og tåbelige ægtemænd, kærester og elskere, men også om kvinders ondskab, hævngerrighed og alt andet end søsterlige indstilling til hinanden.

Her er fortællingen om den smukke kvindelige dommer, som viser sig oprindeligt at være født som mand, her er beretningen om tvillingesøstrene - hjernekirurgen og kønsforskeren - som vælger at underspille deres intelligens for at få en mand på krogen, her er den yndige unge manicuredame, som er på vej til sit bryllup med en saudiarabisk prins, der tidligere har holdt hende indespærret, og så videre og så videre. Bedst fungerer måske historien om en stedmoders endeligt, som vender de vanlige forestillinger om stedmor og steddatter fuldstændig på hovedet og for én gangs skyld fortæller, hvordan en steddatter kan optræde som eventyrets onde dronning – eller historien om konspirationsteoretikerens overvejelser vedrørende Gramsci-projektets betydning for udviklingen af og under moderniteten.

I Kvinder på kur skildrer Fay Weldon, som vanligt, en verden, hvor jungleloven hersker bag de glittede facader, hvor hjerter spiddes under stilethæle, og hvor smudset samler sig under de ægte tæppers pænt støvsugede overflader. Det er der ikke meget nyt i, og selvom Weldon forstår at føre sin muntert dasende giftpen, så læseren bliver hængende ved teksten, er der langt mellem snapsene i denne nutidige feminine Decameronpendant. Det hele kommer til at dufte lidt for tungt og mættet af dyre dameblade og Desperate Housewives. Måske har Fay Weldon skrevet sig træt og er gået i selvsving, måske er tiden bare løbet fra de selvfede 80er-feministers udhængning af skvattede mænd og onde sted- og medsøstre. Weldons afklædte kurbadskvinder rykker i hvert fald ikke en tøddel hverken ved verdens tilstand, ved min mentale eller ved hendes hidtidige forfatterskab.


Fay Weldon:
Kvinder på Kur
Roman
Lindhardt og Ringhof 2008