Søvnløs

Jeg kan ikke sove. En stormflod af tanker kaster mig rundt på madrassen. Tænde lys, op at sidde, fat i pen og papir, notere ned. Klokken er lidt over to. Slukke lys, lukke øjne, om på maven, om på siden - først den ene, så den anden. Flere tanker. Det suser fra gaden, det banker i rørene. Tænde lys, op at sidde, ud at drikke vand, tilbage i sengen, fat i Proust. Lade en andens erindring strømme ind i og gennem systemet. Klokken er fem minutter i fire. Lægge bogen, slukke lyset, blive borte.

Et andet lys, et blødt lys bader mit ansigt. Jeg vender mig, presser mit ansigt ned i puden, falder hen. Så er der fjerne lyde. De kommer nærmere. Slæbende, skrabende hen over fliser, dump lyd af noget tungt, der falder i græs, en banken, mørke stemmer, skarp klingren som af metal mod metal, blød klang af træ mod metallet. Lyset strømmer ind, siver under mine lukkede låg. Jeg giver efter: slår øjnene op. Så er der skygger, der bevæger sig bag solstribede bambuspersienner og danner brudte blege mønstre på den modsatte væg. De sætter stilladser op. Det er tidligt. Jeg kan ikke sove.