Det må du selv bestemme

Vi er endnu nogle (få), som søger en Sandhed i livet eller i det mindste i vore relationer. Måske ikke en objektiv sandhed, for troen på den er forlængst frataget os, men så dog en subjektiv sandhed, som kan vise os vej gennem tilværelsen.

I den forbindelse kommer vi ikke udenom at tale om begreber som 'betydning', 'mening', 'værdier' og 'valg'. En kommentator, som har valgt at være anonym, har lagt en tekst af Henrik S. Holck som kommentar under dette tidligere indlæg. Holcks tekst kredser netop om disse begreber. F.eks. hedder det:

"hvis vi synes blomsterne
har en dybere mening
har de en dybere mening

og hvis stenene er for grå
hælder vi bare vand
over dem

sådan er det
og sådan er det ikke
det må du selv bestemme"

Før den tid, vi betegner som den moderne æra, indtrådte, var der en overordnet fælles konsensus i de vestlige samfund, som satte rammerne for de værdier og følgelig for de normer og valg, det var hensigtsmæssigt for den enkelte at træffe - alt afhængigt af ens sociale placering. Typisk fulgte man i sine forældres fodspor, fulgte Kirkens bud, giftede sig indenfor sin egen stand og efterlevede i det hele taget traditionerne.

I dag ser verden noget anderledes ud. Troen på de højere magter - det være sig af guddommelige dimensioner eller i skikkelse af politikere, fædre eller ægtemænd, er en saga blot. (Blind) tillid er afløst af (sund) skepsis, lidenskab afløst af videnskab. Og vi er i sand eksistentialistisk forstand efterladt i det store øde, hvor vi - ironisk nok i lighed med den hedengangne Kristus-skikkelse - ikke længere har den sten, hvortil vi kan læne vort hoved.

Vi får ikke mere dikteret en mening eller en forudgiven plan for vor eksistens. Deri ligger en overvældende frihed, som vi måske ikke har evnerne til at administrere - alene fordi vi har forkastet, hvad Karen Blixen tydeligvis opfattede som åndens adel.

Ibsen talte om 'frihed under ansvar'. Nævner man dette citat i dag, møder man oftest latter eller panderynken. Den frihed, som samfundsudviklingen har befordret, har ikke længere meget at gøre med den berusende følelse af åbenhed, glæde og bevægelighed, som den vel retteligen burde have. I stedet er den egentlige eller den ideale frihed blevet afløst af en mærkværdig form for tvungen frihed, ifølge hvilken vi alle skal postulere åbenhed, glæde og bevægelighed for at kunne begå os blandt andre mennesker, endskønt vi reelt måtte ønske os tilbage til en større systematik, en større ansvarlighed og en større gensidig respekt mennesker imellem.

Metafysisk set kan Holcks udsagn være fuldstændig korrekt og tillægges en positiv betydning: Jeg kan selv vælge, hvordan min verden skal se ud, for mit syn på denne verden afhænger af, hvordan jeg vælger at indstille mit blik. Jeg kan således vælge at tro, at der findes et liv efter døden - og det gør der måske netop, hvis jeg tror tilstrækkeligt på det. Står der ikke i Bibelen, at troen flytter bjerge? Men undskyld, jeg ved det godt: Nu bevæger jeg mig igen tilbage til en før-moderne tid, hvor man kunne tage det bogstaveligt i positiv betydning, at 'en mand er en mand, og et ord er et ord'.

Hvad jeg vil sige er: Vi har brug for en ny etik og moral, som bygger på erkendelsen af, at vi må vælge en frihed under ansvar. Ja, jeg kan tillægge blomsterne en dybere mening - og så har de en sådan. Men så længe de kun har en dybere mening for mig, skaber denne mening ingen større saliggørende omvæltninger i min eller i din verden. Vi må være flere, der enes om, at en rose er mere end en rose - og som handler derefter. For (kun) hvor to eller flere er forsamlet i Hans navn, dér vil han selv være til stede.

"Sådan er det
og sådan er det ikke
det må du selv bestemme"