"Også Newton tøver, ser
at æblets vokslag sitrer
men måske
er det bare hans øjne
for han har jo stirret så længe
måske
er det bare hans bevidsthed
for han har jo holdt vejret så længe
hengivet sig til denne ubeslutsomhed
forelsket sig i dette evige øjeblik.
Så lukker han øjnene
ser ikke
at æblet stiger mod den blå himmel.
Han siger:
Æblet falder til jorden."
Knud Sørensen:
"Altings forklaring"
- uddrag
3 comments:
Gisp, hvor er det dog et smukt digt - og av, av, av...nu fik jeg det i nakken.
Hvordan pokker er det nået hele vejen rundt om jorden uden at brænde op i atmosfæren undervejs?
Det er nok et granatæble :-/
Ja, det er da lige, hvad det er.
;-)
Smukt og på en måde lidt frækt (et ord som har lidt flere betydninger end jeg har brug for her:-)
Post a Comment